

Se billedserie
Jens W. Pedersen skrev dagbog i en periode, hvor han ikke selv kunne finde ud af at date kvinderne.
- Jeg begyndte at analysere mig selv, skrev det ned, og da jeg havde skrevet et stykke tid, tænkte jeg, at det kunne andre også have gavn af, og det blev til bogen »Dating, desperation og selvudvikling«.
Jens W. Pedersen understreger, at det ikke er en scorebog, men en bog skrevet ud fra et selvudviklings-perspektiv, hvor det handler om at håndtere vores tanker og følelser.
- Bogen gav mig anledning til at rådgive andre, for det jeg kan, det kan også bruges af andre.
Han er coach fra NLP-huset i Valby og cand.mag. fra Københavns Universitet, hvor han læste psykologi og religion og er 49 år.
Siden 2009 har han arbejdet som coach og rådgiver i København, er nu flyttet til Odsherred og bruger Inspirationshuset, Svanestræde 9,1 i Nykøbing til sine sessioner.
- Mine specialer er angst, depressioner, eksamen, karriere, dating og parforhold. Jeg har selv lidt af angst og depressioner i flere år i begyndelsen af 20´erne, og ved til fulde, hvad dét er.
- Selvudvikling noget, der sker med os hele tiden, hvad enten vi vil det eller ej. Men du kan hjælpe til i den proces, så det går lidt hurtigere, bliver mere positivt og knap så smertefuldt.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her