6. december 2019
Der er givet grønt lys til at lægge fliser foran ny tilbygning på Asnæs Skole. Foto: Marianne Nielsen
Der er givet grønt lys til at lægge fliser foran ny tilbygning på Asnæs Skole. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ja til fliser i Asnæs - asfalt må vente på Billesvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja til fliser i Asnæs - asfalt må vente på Billesvej
Odsherred - 15. november 2019 kl. 09:37
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var flødeboller, flag i flagstangen og snoreklip af borgmester Thomas Adelskov, da Asnæs Skole den 8. november indviede den nye tilbygning til indskolingseleverne, og snart indvier Nykøbing Skole på Billesvej den nye hovedindgang, og dermed er to skolebyggerier afsluttet. Sådan da. For det viser sig, at der er 600.000 kroner i overskud af de afsatte midler. Et overskud, som blandt andet bunder i at flisebelægninger omkring udearealerne mellem jordvold og indgangene sparet væk i projektet på Asnæs Skole.

I Nykøbing ville skolen gerne have, at den nye flotte bygning blev akkompagneret af ny asfalt. Området omkring den nye bygning bærer nemlig synligt præg af langvarigt brug, ikke mindst i forbindelse med selve byggepladsindretningen.

Men det må vente, siger udvalgets formand, Søren With (S).

- I forbindelse med anlægsstop, har man været ekstrem opmærksom på økonomien og pillet ting ud af projektet i Asnæs, for at være sikker på at økonomien holdt. Nu viser det sig, at børnene slæber en masse jord med sig ind i den nye tilbygning, og derfor har et flertal i børne- og uddannelsesudvalget, bestående af Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten, givet skolen lov til at bruge penge på at få lagt fliser, men ikke asfalten, da det ikke var en del af det oprindelige projekt. Venstre mente, at ingen af projekterne skulle gennemføres og at penge i stedet skal tilbage i kassen til skolerenoveringer, uddyber Søren With.

Det er der i overskud, når fliserne er lagt i Asnæs, ryger videre til næste års skolerenoveringspulje, hvor der i forvejen er afsat fem millioner kroner.

- Asfalten i Nykøbing er jo et nyt projekt, og det kan jo være, at der er andre skoler, der har et større behov for renovering i forhold til den bygningsanalyse, der er lavet, uddyber udvalgformanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk