29. november 2020
Esterhøjstenen er et populært udflugtsmål, og det har slidt på trappen op ad bakken.
gallery icon

Se billedserie

Esterhøjstenen er et populært udflugtsmål, og det har slidt på trappen op ad bakken.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Istandsættelse blev for dyr: Ingen nye trin til Esterhøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Istandsættelse blev for dyr: Ingen nye trin til Esterhøj
Odsherred - 22. oktober 2020 kl. 11:07
Af Helene Nielsen

Det har slidt på de gamle stentrin op til genforeningsstenen, som i mere end 100 år har tronet på toppen af Esterhøj i Høve, at stedet igennem årene har været et yndet udflugtsmål for lokale og turister.

Derfor har en renovering af trappen op ad Esterhøj også længe stået på ønskelisten hos mange, og det var også planen, at den opgave skulle være en del af den erhvervspakke 2, som byrådet i Odsherred vedtog på møde den 26. maj 2020.

Erhvervspakkerne blev vedtaget i forbindelse med at corona lukkede ned for Danmark i begyndelsen af året, og havde til formål, at sætte gang i en række projekter, som skulle hjælpe erhvervslivet og sikre arbejdspladser under krisen.

Der blev afsat 7,97 millioner til erhvervspakke 1, mens projekterne under erhvervspakke 2 havde en samlet værdi på 15, 1 million kroner.

Et af de projekter der var bevilget penge til i erhvervspakke 2 var en istandsættelse af trappen op til Esterhøj. Det blev fra administrationens side vurderet, at en sådan istandsættelse ville koste 100.000 kroner.

På økonomiudvalgets møde tirsdag, skulle udvalget blandt andet have en status på de mange projekter under erhvervspakkerne.

Hovedparten af projekterne under erhvervspakkerne er allerede igangsat eller færdiggjort, eller ventes at blive færdige inden udgangen af 2020. Det gælder dog ikke trappen til Esterhøj.

- Der var kommet to bud på opgaven. Det ene lød på 252.000 kroner. Det andet på 328.000 kroner. Altså tre gange så mange penge, som der var afsat til opgaven i overslaget. Derfor valgte politikerne, at trappen ikke bliver lavet i denne omgang, siger kommunedirektør, Torben Greve.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk