3. december 2020
Jørgen Sørensen i hvad han selv betegner som »sine velmagtsdage« på 169 kilo.
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Sørensen i hvad han selv betegner som »sine velmagtsdage« på 169 kilo.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen slankekur her: Har tabt 40 kilo på ni måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen slankekur her: Har tabt 40 kilo på ni måneder
Opdateret 31. oktober 2020 kl. 09:50
Odsherred - 31. oktober 2020 kl. 09:16
Af Helene Nielsen

- Jeg har altså ikke været på slankekur. Jeg har lagt mit liv om, siger Jørgen Sørensen.

Han er 49 år, og runder de 50 år til marts. Indtil februar i år var han en stor mand på 169 kilo. Han har aldrig været på en slankekur, men har taget livet og kiloene som de dukkede op. I januar fik han konstateret nedsat funktion på den ene hjerteklap. Det betød, at han måtte hive længe efter vejret ved de mindste anstrengelser.

- Jeg havde en kollega, som havde haft de samme symptomer, og fået konstateret en hjertefejl. Pludselig slog det mig, at der måske også var noget galt med mit helbred, siger Jørgen Sørensen.

Han bor i Hørve, er far til tre piger, og underviser som datafaglærer på Tec i Ballerup.

- Den nedsatte hjertefunktion satte gang i mange tanker. Ville jeg komme til at opleve mine børnebørn vokse op? siger han.

Det var Jørgen Sørensens datter, som fik overtalt faren til at gå med til træning hos LOOP i Asnæs.

- Jeg har aldrig været til fitness, men gik alligevel med - og går der stadig, fortæller han.

Jørgen Sørensen har ikke fulgt nogen specifik slankekur. Han har sin helt egen opskrift.

- Jeg gider ikke forbud. Så jeg må spise alt. Jeg skal bare sørge for, at tælle op, hvad alt det jeg spiser koster i træning. Et gåsebryst er 439 kalorier. Det er 40 minutter på løbebåndet. En pose chips er 500 kalorier, og det skal hver gang overvejes, om de er det værd. Det er de ikke, siger Jørgen Sørensen.

I dag vejer han 129 kilo. Han er holdt op med at tage piller for sin hjertefejl, for i og med, at kroppen er mindre belastet af overvægten, er hans hjerteklap begyndt at køre med normal hastighed igen.

- Jeg vil gerne ned og veje 120 kilo, og så få skabt en balance, så jeg ved hvor meget jeg kan spise, og hvor meget motion jeg skal dyrke, for ikke at tage på igen, siger Jørgen Sørensen.

Han er indstillet på, at han skal holde fast i de nye leveregler.

- Det betyder også, at jeg skal ned i LOOP tre gange om ugen. Hvis jeg ikke træner, skal jeg gå mindst 10.000 skridt på en dag. På arbejdet når jeg omkring 5000 skridt, og så må jeg ud og gå, når jeg kommer hjem. Jeg har set samtlige gader i Hørve, skove og Vejrhøj mange gange efterhånden, siger Jørgen Sørensen.

I 2017 stillede han op til kommunalvalget for Alternativet.

- Jeg har endnu ikke taget stilling til, om jeg stiller op igen næste år. Jeg synes Odsherred trænger til et grønt parti, og hvis jeg stiller op, så er jeg i kampform, siger Jørgen Sørensen med et grin.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk