4. august 2020
Ukendte personer har forsøgt at grave ved rævegraven indenfor det seneste døgn, så der er skabt bedre adgang til stedet.
Ukendte personer har forsøgt at grave ved rævegraven indenfor det seneste døgn, så der er skabt bedre adgang til stedet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hunde er stadig indespærret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hunde er stadig indespærret
Opdateret 14. januar 2020 kl. 06:03
Odsherred - 14. januar 2020 kl. 05:20
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To små hunde af terrier-race sidder på 8. døgn indespærret i en rævegrav på Odden.

Ejer Annette Dancker har forgæves forsøgt at få hundene gravet fri, men fordi rævegraven befinder sig i en stejl skrænt ned mod Nordstranden ved Yderby, er det forbundet med stor risiko at grave i området.

Inden for det seneste døgn er der ukendte personer, som har været i området med en gravemaskine og gravet jorden omkring rævehullerne fri.

arrow Læs også: Politiet rykker ud til rævegrav

- Det er jeg både glad og bekymret over. Glad, fordi det ser ud til, at der er skabt adgang til indgangen til rævegraven. Men jeg er også bekymret, fordi det kan være livsfarligt at grave i skrænten, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre, siger Annette Dancker.

Beredskabsstyrelsen fra Næstved rykkede ud til rævegraven søndag nat, hvor hundene var gået ind i gangene. Mandskabet forsøgte at grave ud ved at hænge ned fra skrænten i klatre- seler.

- Men de måtte indstille operationen, fordi de vurderede, at det var for farligt, fortæller Annette Dancker.

Brigadechef fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, Stig Hammerhøj, som havde bagvagt, da meldingen om de indespærrede hunde kom, fortæller til Nordvestnyt, at man aflyste opgaven, at hensyn til menneskers sikkerhed, fordi store sten på toppen af skrænten, kunne risikere, at styrte ned.

- Vi rykkede ud to gange med alt vores udstyr. Vi brugte lytteudstyr, som det man kan benytte ved sammenstyrtede bygninger eller jordskælv. Vi kunne ikke høre hundene. Men jeg synes vi gjorde, hvad vi kunne, siger Stig Hammerhøj.

Annette Dancker har også fået hjælp af en lokal kloakmester med et sondekamera for at forsøge at filme inde i rævegraven, og en lokal entreprenør har tilbudt at grave graven ud med maskiner.

- Ejeren af området har været meget behjælpelig, men ønsker ikke, at der graves fra toppen af skrænten. Det er også et problem, at skrænten er fredet naturområde, siger Annette Dancker.

Hun har ikke opgivet håbet om at få sine hunde ud i live, men håber på, at nogen kan hjælpe med maskiner, lytteudstyr eller anden ekspertise, så de to hunde kan blive fundet.

- Måske bare nogen med en skovl eller spade. Jeg har brug for hjælp, siger hun.

arrow Kystdirektoratet: Der var ikke tale om dispensation
21. januar 2020 kl. 06:07 Opdateret: kl. 06:15
arrow Se dronebilleder: Rævegraven ingen kan komme til
20. januar 2020 kl. 16:47 Opdateret: kl. 08:56
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk