26. oktober 2020
Kunstflytning fra Gentofte til Nykøbing Sjælland - She Trio - med Sanne Graulund på piano, Eva Malling, bas, og Benita Haastrup, trommer - skal nu optræde i Mosby Vine i Nykøbing Sjællands gågade. PR-foto
Kunstflytning fra Gentofte til Nykøbing Sjælland - She Trio - med Sanne Graulund på piano, Eva Malling, bas, og Benita Haastrup, trommer - skal nu optræde i Mosby Vine i Nykøbing Sjællands gågade. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højt smittetryk: Kultur-arrangementer flyttes fra Gentofte til Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højt smittetryk: Kultur-arrangementer flyttes fra Gentofte til Odsherred
Odsherred - 22. september 2020 kl. 18:49
Af Stefan Andreasen

På grund af et generelt højt corona-smittetryk i Storkøbenhavn flyttes en stribe kultur-arrangementer i alt hast fra Gentofte til Nykøbing Sjælland.

Her skal de nu afvikles fra 25.-27. september i to af gågadens forretninger, Salka Valka i Algade 46 og Mosby Vine, Algade 35, oplyser Andres Faundez fra Cross Media ApS.

Arrangementerne - en kunstudstilling, med tilhørende digtoplæsning og artist-talk, samt to koncerter - er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens efterårs-hjælpepulje til at sætte kulturlivet i gang i corona-tiden.

- Det er gået meget stærkt med at flytte arrangementerne, det er i 11. time, men vi er nødt til at gøre noget for kulturlivet for tiden.

- Vi har været i kontakt med Odshered Kommune og vores netværk i Odsherred, og heldigvis lykkedes det at få arrangementerne på plads, så de kan afvikles i respekt for corona-sikkerheden og de gældende regler, siger Andres Faundez.

Placeringen i de to forretninger gør det muligt at regulere antallet af gæster efter corona-reglerne, siger Andres Faundez.

I Salka Valka udstiller billedkunstner Nille Bech sine billeder til projektet »Butterfly & Pussytales«, der tager udgangspunkt i det kvindelige køn, kombineret med sommerfuglevinger. Udstillingen åbner fredag den 25. september.

I forretningen vil der lørdag den 26. september være Artist Talk med Nille Bech; og Lise Egebjerg, der har skrevet digte til »Butterfly & Pussytales«, vil læse op.

Fredag aften spiller She Trio - med Sanne Graulund på piano, Eva Malling, bas, og Benita Haastrup, trommer - i Mosby Vine, og lørdag optræder sanger og komponist Anna Kruse samme sted.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk