23. oktober 2021
Torben Klestrup Hansen føler tydeligt stor kærlighed til naturen på stedet og delte gavmildt ud af sin viden. 	           Foto: Pia Skaarup Larsen
gallery icon

Se billedserie

Torben Klestrup Hansen føler tydeligt stor kærlighed til naturen på stedet og delte gavmildt ud af sin viden. Foto: Pia Skaarup Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højby Lokalråd gav lektion i kultur- historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højby Lokalråd gav lektion i kultur- historie
Odsherred - 28. september 2021 kl. 08:09
Af Pia Larsen

-Naturen er for os alle sammen, sagde Torben Klestrup Hansen.

Sammen med Svend Aage Petersen delte han ud af sin kærlighed til og viden om Sølandet, de skønne omgivelser ved Højby Sø og Nygaard Sø. Gennem mange år har han drevet landbrug på Borrevang, men har nu overladt driften til sin søn. Men han kender stadig markerne og bakkerne som bagsiden af sin egen hånd.

- Herovre er der en ræve- og grævlingegrav, fortalte han og fik de forsamlede ca 40 deltagere ud på en mindre klatretur for at komme frem til det let skjulte bo.

Højby Lokalråd havde inviteret på sensommertur ud i det smukke landskab, og som en ekstra godbid havde de fået lov at tage interesserede med langs den gamle sørende, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden.

De imponerende mange kampesten, som blev lagt for mere end 100 år siden, har sørget for at aflede vandet fra Højby Sø. Et arbejde, der selv i dag, ville kræve en hel del planlægning og entreprenørskab.

Turen begyndte dog ved det gamle Pumpehus på Borrevangsvej. Mens man beundrede det betagende syn ud over vandspejlet med septemberblå himmel og drivende hvide lammeskyer, fortalte Svend Aage Petersen søens historie. Den mislykkede afvanding, som efter genforeningen skulle skaffe mere landbrugsjord, men Højby Sø nægtede at overgive sig. I 1986 fik naturen sin vilje, og man stoppede pumperne, som afvandede søen, i bare to år. Så var den tilbage i sin gamle storhed.

- I dag har vi ofte store rovfugle herude. Når de store fiskeørne svæver rundt deroppe, bliver man nødt til at stoppe op og se på dem. Det er et imponerende syn. De bevæger ikke vingerne, men ligger bare lige så stille deroppe, indtil de lige pludselig slår ned, fortalte Torben Klestrup Hansen.

Ved Nygaard Sø og Næsholm Borgruin forsøgte deltagerne at forestille sig ufredelige tider, hvor vindebroen har måttet trækkes op, og folk har kæmpet for deres liv. Det kræver mere end en almindelig god fantasi, når man i dag står og nyder solens lune stråler, svanernes yndefylde flyden på søen og en nærmest picnic-agtig idyl. Kun de gamle ruiner af borgen, minder om, at engang boede her mennesker, som ikke havde det helt så let, som vi har i dag.

- Det var lidt af unik mulighed, at vi fik lov at gå herned bagved langs sørenden. Da Torben tilbød det, slog vi straks til, og vi kan også se på interessen, at det har trukket en del lokale med på turen, sagde formand Ole Nielsen fra Højby Lokalråd. Han anslog, at cirka halvdelen af de knap 40 deltagere var lokale, mens resten var turister, der gerne ville vide mere om den egn, de besøger.

- Vi har jo en ganske interessant kulturhistorie her, og den vil vi gerne være med til at formidle. Vi er stolte af vores område, og deler gerne glæden med andre, sagde han.

Højby Lokalråd har fået fremstillet en ganske fin brochure, der fortæller mere om både historien bag søerne, Borren, Næsholm Borgruin og Højby Kirke. Den kan rekvireres ved kontakt til lokalrådet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk