10. april 2020
Jørn Klink Larsen, direktør for SVS Værktøj i Fårevejle, har sørget for at levere håndsprit til kommunen. Arkivfoto.
gallery icon

Se billedserie

Jørn Klink Larsen, direktør for SVS Værktøj i Fårevejle, har sørget for at levere håndsprit til kommunen. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælper med levering af håndsprit og masker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælper med levering af håndsprit og masker
Odsherred - 26. marts 2020 kl. 15:32
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Industrivænget i Fårevejle er der - trods coronakrise - godt gang i virksomheden SVS Værktøj. Den sorte industri og entreprenørerne, som virksomheden leverer værktøj og værnemidler til, er ikke så ramte endnu.

Her får man jævnligt leverancer af håndsprit og andre værnemidler, der bruges i brancher, hvor man med garanti får snavs op under neglene.

Men mandag aften skrev direktøren Jørn Klink Larsen til Odsherreds borgmester Thomas Adelskov og tilbød en leverance til kommunen af de værnemidler, man bad om hjælp til at skaffe.

- Jeg synes vi havde en pligt til at tilbyde det, og ikke bare tænke på profit hele tiden. Så vi har sikret, at forsyningen er opretholdt, siger Jørn Klink Larsen om tilbuddet.

- Det går helt amok på det marked. Problemet er jo bare, at de råvarer, der bliver brugt, er stukket helt af prismæssigt. Der er mangel på sprit, mangel på glycerin og mangel på alt det der bruges til at producere håndsprit, siger han videre.

I borgmesterens mailbakke flyder det over med tilbud om værnemidler. Tilbud som Thomas Adelskov er meget kritisk overfor.

- Der er mange, af de mails jeg får om det, der ser lidt mistænkelige ud. Ikke alt er gennemsigtigt guld, som håndsprit vel kan betegnes som lige nu. Men da jeg så tilbuddet fra Jørn, var jeg slet ikke i tvivl. Han kan levere 85 procents håndsprit, som jo er det sundhedssektoren efterspørger, og så masker. Det er vi meget taknemmelige for, siger borgmesteren, der hun har fået fyldt depoterne op rundt om i kommunen.

- Som jeg hører det nu, er det særligt masker, der er svære at få hjem, supplerer borgmesteren.

I Fårevejle mærker SVS Værktøj ikke de store corona-konsekvenser endnu, men Jørn Klink Larsen er sikker på at det kommer.

- Vi leverer jo til den sorte industri, lige fra fødevareindustrien og klargøringscentre og autoværksteder, og den er ikke så meget ramt af corona endnu. Det kommer nok, men endnu kan vi godt få leverancer, siger direktøren.

Han understreger, at han kun kan holde virksomheden kørende, fordi han har nogle gode ansatte. Halvdel er sendt på afspadsering, og så byttes der rundt senere.

- Det her kan kun lade sig gøre, fordi vi har nogle dygtige og pålidelige medarbejdere, der gør en indsats, fastslår han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk