17. februar 2019
Lau Gram og Stina Brahl i den nye populære tilbygning på Lyngkroen. Foto: Preben Moth
Lau Gram og Stina Brahl i den nye populære tilbygning på Lyngkroen. Foto: Preben Moth
Foto: PREBEN MOTH
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får 5.000 pensionister et borgmesterligt håndtryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får 5.000 pensionister et borgmesterligt håndtryk
Odsherred - 21. januar 2019 kl. 20:23
Af Preben Moth
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år var der 2.800 pensionister fra omegnskommunerne ved København, der fik et borgmesterligt håndtryk af deres egen borgmester.

Håndtrykket fik de, fordi de var med på bustur til Lyngkroen - 200-220 ad gangen i maj og juni. Og deres lokale borgmester stod klar med borgmesterkæde, når pensionisterne steg af bussen ved Lyngkroen.

- Det var en kæmpesucces sidste år, og den var kun mulig, fordi vi i påsken kunne tage vores nye tilbygning i brug, således at vi kan tage selskaber på op til 230 personer, der kan sidde sammen, fortæller indehaver Lau Gram.

Turene til Lyngkroen har spredt sig via rosende artikler i lokalblade, og i år tager 5.000 pensionister på tur til Odsherred og igen med udsigt til et borgmesterligt håndtryk.

- Vi synes, at det er et stort aktiv for Odsherred med så mange gæster, der måske er her for første gang.

De mange besøgende pensionister, der er her i ca. fem timer, får tilbudt at få ti pct. rabat på Lyngkroen, hvis de vender tilbage senere med familie og venner med minimum fire personer.

Busserne parkerer på P-pladsen ved Sparkøbmanden og alle pensionisterne må så krydse Rørvigvej for at komme over til Lyngkroen.

- Vi måtte have trafikvagter iført grønne veste til at stoppe trafikken, så alle kunne komme sikkert over vejen, siger Stina Brahl.

Den nye tilbygning der ligger ud til Rørvigvej, er blevet så populær at gæsterne foretrækker at sidde der for at kunne følge med i livet udenfor.

- Den er også et godt blikfang for os, for nu kan de forbipasserende se, at der sidder folk her, fortæller Lau Gram.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk