12. april 2021
Butikschef i Roline, Malene Brodersen, bød indenfor i butikken med stort smil bag visiret efter flere måneders tvungen coronanedlukning. Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Butikschef i Roline, Malene Brodersen, bød indenfor i butikken med stort smil bag visiret efter flere måneders tvungen coronanedlukning. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glædelige genåbnings-gensyn på gågaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glædelige genåbnings-gensyn på gågaden
Odsherred - 01. marts 2021 kl. 15:18
Af Marianne Nielsen

- Hvor er det dejligt at se jer, lød det fra en kvinde med storsmilende øje under bundbindet mens hun holdt hænderne under håndspritdispenseren.

- I lige måde, svarede Malene Brodersen, butikschef i Roline på Algade i Nykøbing.

Ligesom de øvrige udvalgsbutikker har dametøjsforretningen midt på Nykøbings handelsgade måttet se langt efter kunderne i den fysiske butik, der har været lukket siden jul.

Hun synes, det var været en lang ventetid, men mandag kunne hun endelig invitere kunder indenfor igen.

- Forventningen er, at denne uge bliver en blanding af ombytning af julegaver, salg af udslagsvarer og forårsnyhederne, vurderede butikschefen overfor avisen.

Ude på Algades brostensbelagte strøg summede det allerede fra tidlig formiddag af liv og en helt ny optimisme. Varer på bøjler og gadeborde lokkede med slagtilbud og spotpriser.

- Det er dejligt, der er åbnet igen, men jeg ser mig lidt for, og hvis der ikke er for mange kunder i butikkerne, kan det godt være jeg går ind. Men mest af alt er jeg her for at mærke, at der igen er liv i byen, fortalte Anne Olsen, der ligesom Ruth Schacke lige skulle se om Guldager Sko havde noget, der kunne friste.

Ruth Schacke havde allerede været omkring urmageren, som en af de første kunder.

- Ja, jeg var der allerede lidt i ni, for jeg vidste ikke helt, hvornår de åbnede. Men jeg skulle have lavet et ur, som jeg fik i julegave, fortalte hun.

Foran Silledhoved var tidligere mangeårig turistchef Hans-Jørgen Olsen mere end glad for at butikkerne åbnede.

- Kort før jul ville jeg egentlig gerne have købt nye bukser, men mente alligevel jeg lige ville vente til der kom udsalg. Jeg kom så til at vente et stykke tid, så nu trænger jeg virkelig, forklarede Hans-Jørgen Olsen, der var klar til at svinge Dankortet.

- Der har ikke rigtig været noget at bruge penge på, og at gå ned ad gaden har været et sørgeligt syn. Men sådan er det jo, sagde han og strøg ind i herretøjsafdelingen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk