

Se billedserie
Skuespiller og komiker Rasmus Botoft, kendt fra »Rytteriet«, blandt andet som snobben Poul, var ny mand på Landliggerholdet til den traditionsrige kamp mod Rørvig IF på Højsandet i Rørvig torsdag, og stillede op i nærmest selvlysende fodboldstøvler, og det blev ivrigt kommenteret af stadion-speaker Jan Gintberg undervejs i kampen.
- Så kommer Botoft dér i sine spritnye, pink-orangelyserøde skuespiller-sko, købt i Sportigan i Hellerup. De er stadig helt rene, og det bliver de jo tilsyneladende ved med at være.
- Han bliver jo nødt til at bede nogen komme med et læs møg, så han kan få svinet støvlerne lidt til, lød det muntert fornærmende fra Gintberg ned mod den ellers flittigt løbende Botoft.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her