23. oktober 2018
Det hæklede Vallekilde-byskilt, der blev skabt i en periode, hvor Odsherred Kommune udviste langsommelighed i at opsætte et nyt skilt, er observeret til Folkemødet på Bornholm. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Det hæklede Vallekilde-byskilt, der blev skabt i en periode, hvor Odsherred Kommune udviste langsommelighed i at opsætte et nyt skilt, er observeret til Folkemødet på Bornholm. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gerda Lyhn'er: Tips til bækkenbund og hækling på Folkemødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gerda Lyhn'er: Tips til bækkenbund og hækling på Folkemødet
Opdateret 14. juni 2018 kl. 19:25
Odsherred - 14. juni 2018 kl. 17:19
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallekilde-kultfiguren Gerda Lyhn, vækket »til live« i den digitale verden af de lokale forfattere Anne-Marie Donslund og Charlotte Weitze, har meldt sin ankomst i Landdistrikternes Telt på Folkemødet på Krøllebølle-Bornholm torsdag aften, hvor hun præsenteres som såkaldt »digital indbygger« fra Vallekilde.

Landsbyen blev i 2017 kåret som Årets Landsby af Landdistrikternes Fællesråd, og Gerda Lyhn er ét af landsbyens samlingspunkter - på én gang allestedsværende og alligevel aldrig til stede.

Alle i landsbyen (og mange i Odsherred) kender til den modne kvinde, der altid er klar på de sociale medier med gode råd om alt lige fra risengrøds-kogning og hækling til knibeøvelser.

Det kniber dog med at finde personer, der har set Gerda Lyhn, som tidligere har meldt fra, når hun skal optræde offentligt.

Til Folkemødet har hun lovet at give bornholmerne og alle de tilrejsende et grundkursus i bækkenbundsgymnastik og dele ud af sine hæklemønstre.

Gerda Lyhn skal interviewes af Tyge Mortensen i Landdistrikternes Telt, hvor også Vallekilde-projektmager Jacob Antvorskov spørges ud om landsbyen.

Det forlyder, at Gerda Lyhn aldrig har været udenfor Odsherred, og at en rejse til Krøllebølle-troldens hjemland derfor vil være en stor mundfuld for hende.

Til det svarer kult-figuren, at hun skam har været uden for Odsherred - dengang hun var i Gislinge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk