17. oktober 2019
Koordinator Ann Ditlevsen låser sig ind i den nye mandskabs-pavillon, der skal rumme Vig Festivals drift-kontor i Håndværkerbyen. Pavillonen skal males inden festivalen. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Koordinator Ann Ditlevsen låser sig ind i den nye mandskabs-pavillon, der skal rumme Vig Festivals drift-kontor i Håndværkerbyen. Pavillonen skal males inden festivalen. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genopbygning godt i gang efter brand i Vig Festivals håndværkerby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genopbygning godt i gang efter brand i Vig Festivals håndværkerby
Opdateret 23. maj 2019 kl. 22:37
Odsherred - 23. maj 2019 kl. 14:13
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Håndværkerbyen - mødested for flere hundrede frivillige under Vig Festival - er godt på vej til at være genopbygget efter den påsatte brand.

- Man kan se, hvor man er kommet til her, siger Ann Ditlevsen, mens hun vasker vægge af i en nyindkøbt, brugt pavillon som led i genopbygningen.

Der blev ødelagt to store skibscontainere, en mindre container, en pavillon og et halvtag. Skaderne er gjort op til i alt 1,4 mio. kr. Største post er festivalens el-kabler og andet el-grej.

- Vi kommer til at male vægge og lofter, inden vi skal indrette vores drift-center her, siger Ann Ditlevsen til dagbladet Nordvestnyt.

Hun er frivillig koordinator og »højre hånd« for Kim Sørensen, øverste koordinator for opbygning af festivalpladsen. De mange frivillige fra VVS-teamet, toilet-teamet, el-teamet og allround plads-service holder til i Håndværkerbyen.

Udover pavillonen er der indkøbt to 40 fods skibscontainere som erstatning for de containere, der blev brandskadede. Den ene indholdt alle el-kablerne, der nu skal rekonstrueres. Desuden brændte pavillonen, der indeholdt driftcentret, og halvtaget hvor de mange frivillige, der har med pladsens opbygning og drift, mødes i festivaldagene.

- Først skulle der ryddes op efter branden. Det var et kæmpe arbejde. Så har vi lagt ny terasse, vi har lavet nye afløb til tagrender og har flyttet radio-masten. Nu skal vi bygge den nye konstruktion til halvtaget og lægge tag på, fortæller Ann Ditlevsen.

- Vi havde endelig fået det, som vi gerne ville have det med halvtaget, og så brændte det bare. Heldigvis er vi ved at få gejsten igen. Nu tror vi på, at det bliver godt og glæder os til at lave festival, siger Ann Ditlevsen til dagbladet Nordvestnyt.

To mænd på 24 og 25 år er sigtet for brandstiftelse. En dreng på 15 år, der var 14 år på gerningstidspunktet, kan formelt set ikke sigtes. Alle blev løsladt efter afhøring, og nu venter et videre sagsforløb.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk