23. oktober 2018
Københavneriet er trods navnet et 100 procent lokalt foretagende med Kasper Jakobsen (tv.) og Rasmus Høgly i spidsen. Her ses de foran vognen på Nordstrand. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Københavneriet er trods navnet et 100 procent lokalt foretagende med Kasper Jakobsen (tv.) og Rasmus Høgly i spidsen. Her ses de foran vognen på Nordstrand. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gadegourmet for alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gadegourmet for alle
Odsherred - 22. juli 2018 kl. 18:21
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 2. juni åbnede makkerparret Kasper Jakobsen og Rasmus Høgly Københavneriet i Algade i Nykøbing. Det skete med salg af is og burgere fra en vogn, og siden er forretningen udvidet betydeligt.

Men først skal vi have historien bag navnet, som har vakt en del opsigt.

- Vores burger er udviklet i et samarbejde med en kok fra Hotel- og Restaurantskolen i København. Det skete som en del af et større EU-projekt, der gik ud på at hæve barren for fastfood. Hver gang vi vendte et forslag til en burger med de lokale heroppe, så fik vi at vide, at det var noget værre københavneri. Så tænkte vi, at det er da dét, vi skal hedde, fortæller Kasper Jakobsen.

De to er opvokset i Odsherred og bor her stadig.

- Vi er lokalpatrioter, vi vil gerne Odsherred. Det er også en lokal tømrer, der har bygget vores vogne, siger Rasmus Høgly.

Københavneriet har et klart koncept.

- Det handler om at tilbyde lokal gadegourmet i øjenhøjde. Vi har kun en burger som mad. Isøre Is, som holder til i Annebergparken, leverer vores is. Bøfferne er godt kød fra Woodland i Vig, mens bollen er fra Højby Bageri og specialudviklet til os. Mange spisesteder heroppe kører mad ind fra København og resten af Sjælland, men det er ikke nødvendigt, for man kan jo se, at vi har det hele heroppe, siger Kasper Jakobsen.

Nu har Københavneriet to vogne, som er placeret henholdsvis på Nordstrand og på havnen i Rørvig. Og så sælger man burgere i Havnens Ishus i Nykøbing.

- Vi kan mærke, at konceptet fungerer. Vi har været heldige med vejret, men selv hvis vejret var dårligt, så skal folk jo have noget at spise. Vores burgersalg overstiger alle forventninger, og vi har fået et fantastisk team, som holder sammen, siger Rasmus Høgly.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk