12. juni 2021
Et styrtende perspektiv i et moderne akvarel-værk kan ses på udstillingen i Huset i Asnæs. PR-foto
Et styrtende perspektiv i et moderne akvarel-værk kan ses på udstillingen i Huset i Asnæs. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuldt hus - tre kunst-udstillinger åbner samtidig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuldt hus - tre kunst-udstillinger åbner samtidig
Odsherred - 15. maj 2021 kl. 10:30
Af Stefan Andreasen

Huset i Asnæs åbner lørdag den 15. maj tre udstillinger samtidig - en temaudstilling om akvarel, billedhugger Jørn Bromanns »Horisontsyn« og »Odsprospekter« af Mark Holm Møller.

På akvarel-udstillingen med otte danske kunstnere får publikum et bredt indblik i akvarel som udtryksform.

Lige fra det klassiske udtryk, naturformidling, eksperimenterende teknikker og harmoniske eller dramatiske farveskalaer til blandformer, abstraktion og 3D-installationer.

På akvarel-udstillingen deltager Alice Thomsen, Hardy Brix, Inge Mette Kirkeby, Marianne Gross, Martin Berge, Mona Sloth, Peter V. Nielsen og Yuko Takada Keller.

Billedhugger Jørn Bromann er fast medlem af Huset i Asnæs, og på »Horisontsyn« viser han skulpturer, tegninger og tekster. Titlen »Horisontsyn« er hentet fra arbejdet med tegninger på A3-papir, hvor Bromanns udgangspunkt ofte er en blå horisont-linje. I arbejdet er der dukket figurer, ord, sætninger og poesi op.

Ord og tekster går i dialog med skulpturer, tegninger på papir og tegninger med farvede tråde.

I Husets X-Rum udstiller Mark Holm Møller under titlen »Odsprospekter«, der knytter sig til Geopark Festival 2021-temaet om kunst.

Landet dyrkes intensivt og rekreativt, og suiten »Odsprospekter« sætter Odsherreds karakteristiske landskaber under lup med skildringer af en alsidig del af den trængte, danske natur.

De tre udstillinger åbner lørdag den 15. maj kl. 13 og kan ses frem til den 13. juni.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk