27. januar 2021
Jens Michael Nissen har været sognepræst i Egebjerg sogn i 34 år, og har befundet sig godt med at stå ene præst i et lille sogn.
gallery icon

Se billedserie

Jens Michael Nissen har været sognepræst i Egebjerg sogn i 34 år, og har befundet sig godt med at stå ene præst i et lille sogn.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra på søndag bliver to sogne lagt sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra på søndag bliver to sogne lagt sammen
Odsherred - 27. november 2020 kl. 20:17
Af Helene Nielsen

Når kirken på søndag tænder det første lys i adventskransen, og dermed tager hul på et nyt kirkeår, bliver det med ændret struktur for tre sogne i Odsherred. Biskop i Roskilde stift, Peter Fischer-Møller, har valgt at sammenlægge de to mindre sogne Egebjerg- og Nr. Asmindrup, mens Vig Sogn, som tidligere var to-sognspastorat med Nr. Asmindrup, fremadrettet vil være selvstændigt sogn. Sammenlægningen sker også af hensyn til unge præster, som foretrækker et kollegialt samarbejde frem for at være selvstændig sognepræst.

- Umiddelbart får det ingen praktisk betydning for sognebørnene. Der vil fortsat være en sognepræst i Egebjerg og Nr. Asmindrup, men der bliver mulighed for et mere praktisk samarbejde for præsterne, siger provst Karin Bundgaard Nielsen.

Jens Michael Nissen har været sognepræst i Egebjerg sogn i 34 år, og selv om han ser fordele ved sammenlægningen, så har han ikke set nogen problemer i, at være alene om opgaven som sognepræst for de 1300 sognebørn.

- Jeg synes der er fordele ved at være præst i et lille sogn. Man kender folk, og det giver en nærhed og bedre mulighed for at gå på husbesøg, siger Jens Michael Nissen.

Han glæder sig til samarbejdet med sognepræst Ann Skov Sørensen i Nr. Asmindrup.

Endnu er stillingen som sognepræst i det nye Vig sogn vakant.

- Men den bliver slået op i præsteforeningens blad fredag. Vi modtager ansøgninger i december, så vi forhåbentlig har en ny sognepræst i Vig til marts eller april. Det er et attraktivt embede, så vi venter mange ansøgninger, siger Karin Bundgaard Nielsen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk