13. december 2019
De store smil var fremme hos Kim og Oliver Egtved umiddelbart inden afsejlingen fra Odden Havn i 2016.
gallery icon

Se billedserie

De store smil var fremme hos Kim og Oliver Egtved umiddelbart inden afsejlingen fra Odden Havn i 2016.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlist sejlerfamilie kommer hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlist sejlerfamilie kommer hjem
Odsherred - 10. august 2019 kl. 13:30
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var de store smil, der var fremme, da familien Egtved fra Grevinge i 2016 sejlede ud fra Odden Havn med kurs mod Stillehavet og Fransk Polynesien. Planen var i fem år at sejle rundt i deres skib, Gwendoline M, et 50 fods stålskib af hollandsk oprindelse, som de har ejet siden 2009 og tidligere har været et år i Caribien med.

- Et meget solidt skib, forsikrede Kim Egtved inden afsejlingen fra Odden.

Tirsdag morgen måtte ægteparret Lene og Kim Egtved dog kalde på hjælp over radioen, da båden begyndte at tage vand ind i Stillehavet 50 sømil, godt 90 kilometer, fra fastlandet i newzealandsk farvand. I en opdatering på den Facebook-gruppe, som er blevet lavet i forbindelse med jordomsejlingen, lød meldingen:

- Omkring kl. 7 om morgenen dansk tid ramte Gwendoline et semi-flydende objekt, som resulterede i, at det mistede roret og begyndte at tage vand ind. Efter forgæves forsøg på at stoppe indtaget af vand eller pumpe det ud hurtigere, end det kom ind, valgte Lene og Kim klokken 8.15 at kalde may­day og gå i rednings- flåden.

- Lene og jeg blev reddet fra en hurtigt synkende Gwendoline M vest for Niue af Filizi af en græsk sejlbåd. En newzealandsk båd deltog i redningen ved at håndtere al kommunikation mellem os, Filizi NZ SAR og Niue SAR, skriver Kim Egtved i en mail til Nordvestnyt.

Familiens to store børn, Celeste og Oliver Egtved, har også været med på en del af jordomsejlingen, men det har hele tiden været planen, at de kun skulle deltage, når det passede med deres studier.

Kim og Lene Egtved var alene om bord, da skibet kom i havsnød.

- Vi er nu sikkert i land i Tonga, på øen Vava'u, og vi kommer hjem til Danmark den 15. august. På min 56-års fødselsdag, skriver Kim Egtved.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk