23. oktober 2018
En 49-årig mand blev i Rette i Holbæk idømt betinget fængsel for vold i Lidls butik i Nykøbing.
En 49-årig mand blev i Rette i Holbæk idømt betinget fængsel for vold i Lidls butik i Nykøbing.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forkert flaskebon udløste fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forkert flaskebon udløste fængsel
Odsherred - 11. april 2018 kl. 17:46
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

30 dages betinget fængsel blev dommen, da en 49-årig mand blev dømt for vold mod bestyreren af Lidl i Holst Have, i Nykøbing.

Den 7.december sidste år, tog manden en pose med syv tomme flasker ned til Lidls butik i Hols Have. Desværre virkede den ikke, og han fik kun pant for de tre af flaskerne, hvilket gjorde ham vred.

Så vred, at det kom til en konfrontation inde i butikken, og som vidne i retten bedyrede butiksbestyreren, at han var blevet slået og sparket, mens den tiltalte fastholdt, at nok havde han været sur, men slået nogen, det havde han aldrig gjort.

»Jeg ved godt jeg bliiver hidsig, det er efter min far, men jeg slår aldrig nogen. Jeg råber kun og fægter med arme og ben som et barn, der ikke får sin vilje,« sagde han.

»Han kom over til kassen, hvor jeg sidder, og så flippede han fuldstændig ud og var meget grov i sin tale. Jeg kaldte på min chef, og han kom smilende ind i butikken, og fik så den besked, at han ikke skulle smile til ham, og mens min chef ringede til politiet, så smed manden pludselig en stor rulle med plasticposer efter os, og han begyndte at sparke og slå på min chef,« forklarede det ene af vidnerne.

Udover volden mod butiksbestyreren, så var den 49-årige også tiltalt for at have overfaldet en uidentificeret mand på vej ud af butikken, men den del blev han frikendt for, for ifølge dommeren, var der ikke ført tilstrækkeligt bevis for at dømme ham for vold mod en mand, som ingen vidste hvem skulle være.

Sagens anklager ville have manden dømt til ubetinget fængsel i 40 dage, mens forsvarsadvokaten procederede for en frifindelse eller en betinget straf.

Manden modtog dommen på de 30 dages betinget fængsel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk