16. juni 2019
Jørgen W. Frølich. Pressefoto: Camila Gamdrup
Jørgen W. Frølich. Pressefoto: Camila Gamdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfatter har slået sig ned i Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter har slået sig ned i Odsherred
Odsherred - 12. januar 2016 kl. 10:39
Af Henrik Uhre-Prahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg skrev digte som barn. Havde en lille blå dagbog med hængelås, hvori jeg gemte mine vers. I skolen roste dansklæreren mine genfortællinger for ofte at være bedre end originalen, omend til tider også lidt vidtløftige, fortæller Jørgen W. Frølich - og tilføjer:

- Så jeg har sådan set aldrig været i tvivl om, at jeg ville skrive og kunne det, endda uden endnu at have lært det.

Jørgen W. Frølich, journalist og nu også forfatter, bor i dag i Odsherred, næsten helårsbeboer, som han selv udtrykker det. Som journalist kom han vidt omkring, skrev bl.a. om energi og miljø - og de seneste mange år har han været informationschef hos Dansk Camping Union.

Men nu ligger hans debutroman, »Og mens englene græder«, til salg hos den lokale Bog & Ide. Vejen til den var snørklet, for oprindeligt fik han hos forlaget Lindhardt og Ringhof godkendt en synopsis om aldersforskelle i parforholdet.

- En opgave, jeg nok skulle kunne klare - min egen kone er 25 år yngre end jeg. Vi har et skolesøgende barn, hus, karriere osv., osv. Men min MacBook sagde »nej«. Hver gang jeg nærmede mig konkrete anbefalinger og råd omkring det parforhold og samlivets mange facetter, løb bogstaverne den modsatte vej, og helt andre personer, tider og begivenheder opstod i en malstrøm af tanker og spin.

- Det kunne ikke være anderledes. Det blev en roman og ikke en lærebog, fortæller Jørgen Frølich.

Han har i lange perioder beskæftiget sig med teologi og eksistentialisme på akademisk niveau. Også med begrebet skyld, der er et af de bærende elementer i hans roman.

Romanens hovedperson, den midaldrende Jacob, har haft sine op- og nedture i livet, men en dag bliver han velsignet med et kærlighedsforhold til den yngre kollega Therese. Jacob har tilsyneladende fundet lykken, og da de får et barn, føler han, at målet er nået. Imidlertid begynder parforholdet efter nogen tid at udvikle sig negativt ...

»Og mens englene græder« er en roman om tro, had og kærlighed - og om, hvorvidt drab kan tilgives. Og hvis man kan tilgive, hvad så med den dårlige samvittighed, der følger én som en skygge? Måske handler det slet ikke om at få Guds eller offerets tilgivelse, men der­imod om at kunne tilgive sig selv.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk