20. september 2021
Anders Holst, formand for Rørvig By og Land, ved Rørvig Mølle, som forventes at stå færdig-restaureret i 2024.  Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Anders Holst, formand for Rørvig By og Land, ved Rørvig Mølle, som forventes at stå færdig-restaureret i 2024. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forening passer på naturen og kulturen i Rørvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forening passer på naturen og kulturen i Rørvig
Odsherred - 04. august 2021 kl. 14:56
Af Torben Andersen

Siden 1926 har forskellige foreninger arbejdet for at beskytte Rørvigs kulturelle og landskabelige herligheder. For næsten hundrede år siden var det »Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed«, som overvågede udviklingen. I dag er det Rørvig By og Land, som er en forening med knap 700 medlemmer.

På fredag har foreningen generalforsamling, og i den anledning er formanden, Anders Holst, frisk på at give avisens udsendte en rundvisning i byen. Han foreslår, at vi mødes ved Rørvig Mølle, som foreningen ejer og er i fuld gang med at restaurere.

- Arbejdet med møllen illustrerer meget godt, hvad det vil sige at være en forening, der vil bevare både kultur, arkitektur og landskaber, som har historisk værdi. Som du kan se, så er vi meget omhyggelige med at restaurere møllen. Vi skal være grundige, og det gælder jo også for fredede og bevaringsværdige huse. Det er et stort arbejde at ville fastholde disse værdier, siger Anders Holst.

Han fremhæver, at de bevaringsværdige bygninger og landskaber bliver attraktive i sig selv, hvis der bliver passet godt på dem, og hvis de bliver brugt.

- En genopbygget mølle med et nyt fundament med den gamle møllekrop, den gamle hat og en restaureret indmad, så møllen kan virke - det betyder, at møllen bliver meget mere spændende, siger Anders Holst, som forventer, at møllen står klar i 2024 - 100 år efter, at den blev taget ud af brug.

- Den skal ikke bare være et museum. Den skal ikke bare stå og se ud. Værdien ligger jo også i historierne indefra - om møllens konstruktion og virke. Den virkende mølle fortæller os noget om fortiden, som vi ikke kan se udefra, men som skal forstås indefra og erfares i funktion. Og Rørvig har rigtig meget arkitektur og landskaber, som fortæller sådanne historier, siger han og fortsætter:

- Foreningen arbejder for at bevare disse værdier, som landskabet og bygningsarven har. Det gør man ikke ved at lade det være. Det gør man ved at bruge det og passe på det. Vi er som forening sat i verden for at tage vare på Rørvigs kulturhistorie, men det skal ske på en måde, der er tidssvarende. Vi skal ikke tage et for ensidigt historisk blik, for så kommer vi i karambolage med det praktiske liv, vi skal leve. Vi prøver at balancere alle hensynene.

Anders Holst viser vej ned ad Strædet.

- Det er et dejligt stykke af det gamle Rørvig. Her er også mange gode eksempler på, at kulturhistorien også bare er rigtig rar at være ved. Folk passer på deres ældre huse, selv om det er enormt arbejdskrævende. Men det er også vigtigt at sige, at alt ikke er eller skal være stråtækt bondeidyl. Her er mange forskellige stilarter, siger han.

I bymidten, i området ved Spar, ses det store flotte kastanjetræ og Peters Hus fra 1763, som Rørvig By og Land var med til at få fredet.

- Bymidten er blevet til ud fra praktiske hensyn - handel og trafik. Man bør nok være mere omhyggelig med at skabe en infrastruktur, som spiller bedre sammen med et mål af kulturhistorisk æstetik. Der skal nødvendigvis ikke så meget til. Tænker man mere over belægninger og anlæg, så kan man nå meget og forandre til det bedre. Her i bymidten ville en nærmere afklaring af, hvordan trafikkens indretning spiller sammen med de omgivende bygninger, være rigtig godt, og det er noget, vi er optaget af, siger Anders Holst, inden vi går videre op mod havnen.

På havnen har foreningen sit eget lille lodshus, hvor man kan få yderligere informationer om Rørvig.

Anders Holst fremhæver Lodsoldermandsgården som en meget vigtig kulturhistorisk bygning i Rørvig. For nogle år siden forsøgte foreningen sammen med andre at samle penge ind til en overtagelse af den fredede bygning, som skulle omdannes til et kulturhus.

- Lige nu er idéen sat på pause. Det er fantastisk dejligt, at stedet nu bliver brugt, og så haster det ikke så meget at få den restaureret. Det holder bedre, når det bliver brugt, siger Anders Holst, som fortæller, at både fastboende og landliggere er medlemmer af foreningen.

- Rørvig har jo en unik historisk forbindelse mellem landliggere og fastboende. Der er mange venskaber på kryds og tværs gennem flere generationer, siger formanden.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk