13. april 2021
Friskole eller folkeskole? På Nr. Asmindrup Friskole kan skoleleder Morten Juul Pedersen se frem til venteliste til børnehaveklasserne til og med skoleåret 2024/2025.
gallery icon

Se billedserie

Friskole eller folkeskole? På Nr. Asmindrup Friskole kan skoleleder Morten Juul Pedersen se frem til venteliste til børnehaveklasserne til og med skoleåret 2024/2025.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forældre fravælger folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre fravælger folkeskolen
Odsherred - 04. marts 2021 kl. 16:45
Af Helene Nielsen

- Jeg har intet imod friskoler, og jeg synes det er godt, at der er et alternativ. Men det er svært, når det alternative bliver det primære, siger formand for børne- og uddannelsesudvalget, Søren With.

Tirsdag skal udvalget godkende en undersøgelse af hvorfor et stigende antal forældre vælger at sende deres børn i friskole frem for i den lokale folkeskole. Ifølge tal fra Danmarks Statistik ligger Odsherred Kommune i gruppen af kommuner med næsthøjest procentandel af elever, der vælger friskole fremfor folkeskole. Samtidig viser tallene, at udviklingen i andelen af friskoleelever de sidste 3 år har været kraftigere stigende i Odsherred Kommune end på landsplan.

- Det er svært at svare på, hvorfor så mange vælger friskolen. Mange forældre føler et større ejerskab for friskolerne. Måske er det geografiske årsager. Jeg tror der er mange vidt forskellige årsager, siger Søren With.

Undersøgelsen skal bestå af en række spørgeskemaer til forældre, som har valgt friskole frem for folkeskole til deres børn. Når årsagerne er belyst, er det planen, at svarene skal danne grundlag for et oplæg til hvordan man kan arbejde målrettet med at fastholder eleverne i folkeskolen. I dette skoleår er der indskrevet 2036 elever i folkeskolerne i Odsherred Kommune, mens friskolerne har 759 elever. Mens folkeskolerne oplever fald i elevtallet, oplever friskolerne stigende søgning, og mange af skolerne har ventelister til nye elever.

- Kommunens største problem er i bund og grund, at vi har for få børn. Det bliver spændende at se svarene, men spørgsmålet er, om de vil give os en ny hovedvej at følge, eller vi får en rundkørsel med 16 forskellige udkørsler i form af meget forskellige årsager til, at forældre foretrækker friskolernme, siger Søren With.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk