21. januar 2019
Især virksomheder her i Asnæs har været plaget af indbrud de seneste uger. Foto: Per Jensen
Især virksomheder her i Asnæs har været plaget af indbrud de seneste uger. Foto: Per Jensen
Foto: Fotograf Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fokus på indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fokus på indbrud
Odsherred - 13. december 2018 kl. 06:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Asnæs: Fem indbrud over en weekend, fordelt på villaer og erhvervsvirksomheder. Det er de kedelige tal, som Midt- og Vestsjællands Politi har kunnet fremvise via sin døgnrapport.

- Det er rigtigt, at der ser ud til at have været en del indbrud, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi og tilføjer:

- Men nu er november jo også den mørke tid, hvor folk skal være opmærksom på, at tyvene har let spil i et helt mørkt hus.

Borgmester Thomas Adelskov (S) har også konstateret, at der står om en del indbrud i den daglige avis.

- Jeg har især lagt mærke til, at det er virksomhedsindbrud, der er i stigning, siger han.

Han var mandag til et kredsrådsmøde med Midt- og Vestsjællands Politi, hvor blandt andet antallet af indbrud og muligheden for at få færre indbrud blev diskuteret.

- Politiet lovede at nedsætte en indbrudsgruppe i det nye år, og gruppens første fokusområde skal være Odsherred, fortæller Thomas Adelskov.

På mødet kom Midt- og Vestsjællands Politi med de seneste indbrudsstatistikker, der ifølge Thomas Adelskov viste, at der netop har været flere indbrud i virksomheder.

- Jeg er glad for at der bliver nedsat en gruppe inden for politiet, der har fokus på indbrud, understreger Thomas Adelskov.

Fra Midt- og Vestsjællands Politi lover Martin Bjerrregaard, at alle indbrud bliver efterforsket .

- Vi sender folk ud til alle gerningsstederne for at samle dna og andre beviser, understreger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk