24. august 2019
Antikvar Jesper Andersen med »Forhandlingsprotokol vedrørende Bladsagen« fra 1913 til 1925.  Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Antikvar Jesper Andersen med »Forhandlingsprotokol vedrørende Bladsagen« fra 1913 til 1925. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første sommersæson i antikvariatet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første sommersæson i antikvariatet
Odsherred - 16. august 2019 kl. 12:45
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nemt at finde rundt i reolerne i antikvariatet Litteratur-retur i Algade. Bøgerne står nemlig pænt inddelt i sektioner.

- De fleste kunder foretrækker selv at snuse lidt rundt. Men der kommer også nogle, der spørger efter en konkret bog, fortæller antikvar Jesper Andersen.

Butikken åbnede den 1. marts, og nu har han oplevet en sommersæson med lange åbningstider og mange interesserede kunder.

- Sommeren har været rigtig fin, siger Jesper Andersen, som vurderer, at 80 procent af kunderne er turister og 20 procent lokale. Kunderne efterspørger både romaner og fagbøger. Selv læser Jesper Andersen gerne biografier.

- Jeg lærer i det hele taget meget ved at være omgivet af bøger. Pludselig kommer man i snak med nogle specialister, som søger noget helt særligt. På den måde bliver min viden større og større, smiler antikvaren, som i 10 år arbejdede i den velrenommerede Paludans Antikvariat i Fiolstræde i København.

Til næste år håber han at have omkring 10.000 titler oplistet på antikvariatets hjemmeside.

- Men lige nu koncentrerer jeg mig om at have bøger på hylderne, siger Jesper Andersen.

I byens genbrugsbutikker kan man også købe brugte bøger.

- Men jeg anser dem ikke som konkurrenter. Jeg håber, at kunderne vil bruge min ekspertise, og jeg kan også levere en højere service omkring bøgerne, siger Jesper Andersen.

Fandt en original kilde
Han løber af og til ind i bøger, som han selv får en vis kærlighed til. De kommer først op på hylderne efter en vis tid.

- Det er lidt som at sælge et kuld hundehvalpe. De skal til et godt hjem!

Engang imellem støder Jesper Andersen ind i noget helt særligt. Det sket for nylig, hvor en kvinde ringede fra Rudkøbing for at fortælle, at hun havde en del bøger. Heriblandt var så en protokol med titlen »Forhandlingsprotokol vedrørende Bladsagen«.

En nærlæsning viste, at den omhandler en række lokale Venstre-avisers forhold mellem 1913 og 1925. Med andre ord: En unik primærkilde til den lokale avishistorie, som for 100 år siden var yderst broget en håndfuld lokalaviser i Odsherred.

- Jeg studsede selvfølgelig noget, da jeg fandt ud af, hvad det var for en protokol, jeg havde fået mellem hænderne, siger Jesper Andersen, som vil forære protokollen til Lokalhistorisk Arkiv i Odsherred.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk