23. juni 2021
Guitarist Niels Bugge har brugt corona-nedlukningen til at gennemføre sin drøm om at indspille egen musik til en kommende soloudgivelse.
gallery icon

Se billedserie

Guitarist Niels Bugge har brugt corona-nedlukningen til at gennemføre sin drøm om at indspille egen musik til en kommende soloudgivelse.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først var det lidt et chok: Nedlukningstid brugt på at udleve musikdrømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først var det lidt et chok: Nedlukningstid brugt på at udleve musikdrømmen
Opdateret 14. maj 2021 kl. 18:11
Odsherred - 14. maj 2021 kl. 16:40
Af Stefan Andreasen

Guitarist Niels Bugge, tidligere kulturformidler i Pakhuset i Nykøbing Sjælland, én af frontmændene i Odsherred-bandet Nice Guys og kapelmester i Dragsholmrevyen, har brugt corona-nedlukningen til at gennemføre sin drøm om at indspille egen musik til en kommende soloudgivelse.

- Først var det lidt et chok, da pandemien lukkede alt ned, og man skulle lige bruge noget tid på at orientere sig i det hele.

- Men nu har jeg - langt om længe - indspillet numre til det, der skal blive et soloalbum med egen musik. Jeg har brugt corona-tiden til at vække min musikdrøm til live, fortæller Niels Bugge.

- Projektet har været gennem en lang modningsproces. Men nu er der kommet numre i kassen, og det er fedt, at det lykkes nu. Jeg har været tændt af en hellig ild, og det har været skide sjovt, fortæller guitaristen.

Genren er ikke lige til at sætte i bås - James Taylor-agtige ballader tilført lækkert guitarspil. Niels Bugge har - udover kompositioner og indspilning af musikken - også selv skrevet tekster og indsunget sangene.

På solo-indspilningerne spiller han mest på akustisk guitar, hvor der til lydbilledet føjes guitar-effekter.

- Der er ikke de store guitarsoloer på. Jeg bruger mere guitar-effekterne som en slags keyboard, men med mere liv i. Jeg har »været nødt til« at købe nogle nye guitar-pedaler og guitarer, siger Niels Bugge.

Blandt andet har han investeret i en 12-strenget Mandocaster, der har en mandolin-agtig lyd.

Musikken har han indspillet på sin bærbare computer med lydkort og gode mikrofoner i lejligheden i København og i sin datters sommerhus i Odsherred.

Nice Guys-bassist og lydspecialist Jørgen Høj Nielsen - Bugges tidligere kollega i Pakhuset i Nykøbing og på Den Rytmiske Højskole - har været studieleder og færdig-mixer indspilningerne.

Niels Bugge har en plan om at holde release på albummet i Pakhuset i Nykøbing til efteråret.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk