9. december 2019
Teamleder Lonni Kristensen (tv.) og produktionsansvarlig Anne-Mette Nielsen med gratinkost - formet som smørrebrød.
gallery icon

Se billedserie

Teamleder Lonni Kristensen (tv.) og produktionsansvarlig Anne-Mette Nielsen med gratinkost - formet som smørrebrød.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere gode smagsoplevelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere gode smagsoplevelser
Odsherred - 19. november 2019 kl. 12:45
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rugbrødsmaden dufter af løg og spegepølse. Og den smager fuldstændig som den velkendte frokostspise. Men konsistensen er meget anderledes. Rugbrødet, løgene og spegepølsen smelter på tungen og glider let ned gennem halsen.

Vi er i køkkenet på plejecentret Bakkegården. Odsherred Madservice tilbereder her mad til plejececenterbeboere i den sydlige halvdel af kommunen - i den nordlige foregår tilberedes maden på Solvognen i Højby. Hver dag tilberedes i de to produktionskøkkener mad til omkring 340 beboere.

I sidste måned fik Odsherred Madservice en tilføjelse på menukortet - en dysfagi-diæt, som er beregnet til beboere med synkebesvær. Dysfagi-diæt kaldes også for gratinkost.

Samme tilbud

- Vi indførte det, fordi borgere med tygge/synke-besvær skal have samme tilbud som andre borgere. På den måde får de den samme smagsoplevelse, forklarer teamleder i Odsherred Madservice Lonni Kristensen.

Fra køkkenet i Bakkegården tilberedes dysfagi-diæten til de omkring 50 plejecenterbeboere i Odsherred, som har så svært ved at synke, at de ikke kan nyde fødevarer uden at de først bliver behandlet.

- Mange ældre sidder måske og hoster lidt, når de spiser. De burde måske have gratinkost i stedet. Mange ældre får lungebetændelse, blandt andet fordi maden sætter sig fast. Det handler på den måde også om at forebygge sygdomme, siger Lonni Kristensen.

Et let synk

Anne-Mette Nielsen, produktionsansvarlig på Bakkegården, forklarer, at dårlig tandstilling og dårligt passende proteser kan forstærke synkebesværet. Personer med synkebesvær får tørre slimhinder, og så mangler de den nødvendige spyt, der letter spisningen.

- Med gratinkosten skal du kun bruge tungen til at presse maden op i ganen, og så skal du lave et synk, fortæller Anne-Mette Nielsen.

- Man kan godt mærke, at beboerne helst vil spise det samme, som de andre gør. Derfor er dysfagikosten så god, for den ligner jo meget almindelig smørrebrød og den velkendte varme ret. Tidligere fik de for eksempel kartoffelmos, nu får de kartofler, som er blevet formet igen som kartofler, siger Lonni Kristensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk