19. september 2020
Borgmester Thomas Adelskov (S) roste de frivillige og erhvervslivets engagement i Lumsås, og Mads Bruun Pedersen (th.) fra festivaludvalget glædede sig over, at årets festivalprogram byder på flere aktiviteter end tidligere. Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Thomas Adelskov (S) roste de frivillige og erhvervslivets engagement i Lumsås, og Mads Bruun Pedersen (th.) fra festivaludvalget glædede sig over, at årets festivalprogram byder på flere aktiviteter end tidligere. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival i gang i Lumsås

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival i gang i Lumsås
Odsherred - 07. august 2020 kl. 13:34
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er mange spændende oplevelser i Lumsås i disse dage. Fredag åbnede byens festival nemlig, og den fortsætter lørdag fra kl. 10 til 16.

Man kunne se på brandsprøjter, smage pizza på Møllepladsen, pandekager ved Rema 1000, prøve hestevognskørsel, spille petanque, besøge kirken, få en frisk is ved gadekæret, besøge keramikeren Niels Huangs værksted og gå på opdagelse i gårdbutikkerne.

Fredag middag underholdt blandt andre Long John Jam, inden Mads Bruun Pedersen fra festivaludvalget bød velkommen i den bagende sol - ved gadekæret.

- Vi har et bredt program med flere aktiviteter end tidligere. Det er fjerde gang, vi holder festivalen. De andre gange har vi holdt det på Møllepladsen, sagde Mads Bruun Pedersen, som fortalte, at der i løbet af vintermånederne bliver sparet meget energi op i Lumsås.

- Hvis man kører gennem Lumsås mellem november og marts, så kan man godt få det indtryk, at der ikke rigtig er noget liv i byen. Men det er helt forkert. Det, man ikke ser, er det rige foreningsliv i byen. Det er hele grundlaget for festivalen, sagde Mads Bruun Pedersen, som glædede sig over den lokale opbakning.

Borgmester Thomas Adelskov (S) var også imponeret over festivalen i den lille by.

- Det er helt fantastisk at blive inviteret indenfor i Lumsås. Til det, som I borgere til daglig går og arbejder med, hvad enten det er erhvervslivet, eller det er foreningslivet. Det er et fantastisk godt eksempel på noget, at det, som er dna'et i Odsherred, nemlig de stærke lokale fællesskaber. Det her kunne jo ikke lade sig gøre uden en masse ildsjæle, sagde Thomas Adelskov til de fremmødte.

Festivalen er arrangeret af det lokale bylaug, gymnastikforeningen, husholdningsforeningen, petanque-klubben, forsamlingshuset og menighedsrådet.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk