20. oktober 2021
Vig Festivals formand Lars Gjerlufsen lover, at musikudvalget går efter et lige så fantastisk program for festivalen i 2022 som i 2020.  Foto: Per Christensen
Vig Festivals formand Lars Gjerlufsen lover, at musikudvalget går efter et lige så fantastisk program for festivalen i 2022 som i 2020. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival arbejder på jubilæums-program

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival arbejder på jubilæums-program
Opdateret 10. oktober 2021 kl. 09:54
Odsherred - 10. oktober 2021 kl. 09:00
Af Stefan Andreasen

VEfter to år med corona-aflyste festivaler i 2020 og 2021, hvor Vig Festival havde planlagt et velspækket 25 års jubilæums-program med blandt andre Lukas Graham på toppen af plakaten, arbejder musikudvalget nu på højtryk for at sammensætte et lige så stærkt program for Vig Festival 2022.

Langt de fleste af billetkøberne har fastholdt deres billetter, så der hviler en vis forpligtelse på planlæggerne.

-Det er en lidt kringlet situation, erkender formand Lars Gjerlufsen.

-To gange har vi lavet et fantastisk 25 års jubilæums-program, som så desværre blev aflyst. Det er klart, at der er en vis forventning til programmet for 2022, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at indfrie de forventninger, siger Lars Gjerlufsen.

-Vi har spurgt på Facebook, hvad folk gerne vil høre i 2022, fordi der jo kan være sket holdningsændringer undervejs, men rigtigt mange har svaret, at de bare gerne vil have programmet fra 2020 og 2021, så det har vi som udgangspunkt, siger Lars Gjerlufsen.

Det oprindelige program - der var så godt, at 2020-festivalen blev udsolgt på kun ni dage - var med Lukas Graham, Rasmus Seebach, Carpark North og Alphabeat som trækplastre. Senere offentliggjorde festivalen navne som Malurt, Mads Langer, Burhan G, ItaloBrothers, Jung, Johnny Madsen, Hardinger Band og Poul Krebs.

Også Clara, Lis Sørensen, Sømændene, Emil Kruse, Phlake, Hugo Helmig, Outlandish, Carl Emil, Die Herren, Go Go Berlin og Decco Band var på programmet for 2020. Plus en særlig jubilæumskoncert i anledning af festivalens 25 år.

Programmet for 2021 nåede ikke at blive offentliggjort, før festivalen blev aflyst. Også her var meldingen fra planlæggerne, at man havde brugt 2020-programmet som skelet.

- Myndighederne sagde jo hele tiden til os, at vi skulle planlægge yderst forsigtigt, så vi nåede ikke at offentliggøre programmet, før vi var nødt til at aflyse, siger Lars Gjerlufsen.

- Vi forsøger nu at lægge os så tæt op ad 2020-programmet som overhovedet muligt. Udfordringen for os er, at det ikke er alle navne, der spiller på danske festivaler i 2022. Det er vi selvfølgelig nødt til at forholde os til og så forsøge at finde noget lignende, siger formanden.

- Lige nu arbejder vi på sagen og er ved at have overblik. Men vi skal have styr på helheden i programmet, før vi kan låse os fast på navne og skrive kontrakter, siger Lars Gjerlufsen.

Formanden oplyser, at der er møde i musikudvalget igen om tre uger.

- Her forventer vi at kunne lægge os fast på det vigtigste, siger Lars Gjerlufsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk