21. juni 2021
Rørvig Kajakklub holder til på havnen i Rørvig - og her holder de snart en lille fest. Foto: Rørvig Kajakklub
Rørvig Kajakklub holder til på havnen i Rørvig - og her holder de snart en lille fest. Foto: Rørvig Kajakklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fest i kajakklub under opsejling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fest i kajakklub under opsejling
Odsherred - 13. maj 2021 kl. 17:20
Af Niels Sørensen

Den 5. marts havde Dansk Kano og Kajak Forbund 100-års jubilæum, hvad Rørvig Kajakklub fejrede ved at hejse jubilæumsflaget samtidigt med, klubben holdt standerhejsning. Men på grund af corona-restriktionerne var der ikke meget festivitas over dagen - men en fest er under opsejling. Det skriver Rørvig Kajakklub i en pressemeddelelse.

- Nu ser det ud til, at der sker lempelser i antallet af personer i forsamlinger, så snart kan vi holde en lille fest for forbundet og en forsinket standerhejsningsfest, meddeler klubben, som også kan fortælle, at man er kommet godt igennem corona-pandemien, både hvad angår antallet af medlemmer og smitten.

- Klubhuset har været lukket for forsamlinger, men kajakhallen har været flittigt i brug. Der er roet hele vinteren igennem, en eller to ad gangen. 17 medlemmer har været på vandet, og det blev til over 800 km i alt, lyder klubbens opgørelse på.

Rørvig Kajakklub har også fået nye medlemmer trods restriktioner og pandemi.

- Vi har fået mange nye medlemmer, og nu kan vi så se frem til at få dem ud på vandet, lyder det fortrøstningsfuldt fra kajakklubben på Rørvig Havn.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk