23. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færre ressourcer til flygtningebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre ressourcer til flygtningebørn
Odsherred - 11. januar 2019 kl. 12:56
Af Helene Nielse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om formand for børne- og uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune, Søren With (S), ikke bryder sig om udtrykket »nedskæringer«, er det ikke desto mindre det, der er tale om, når udvalget på sit møde i næste uge skal tage stilling til, hvorvidt halvdelen eller alle de midler, der i dag er afsat til kommunale dagtilbud til flygtningebørn, skal omprioriteres og bruges andre steder i budgettet.

arrow Læs også: Skrotter besparelse på flygtningetilbud

- Administrationen er kommet med forslaget. Vi har derfor i udvalget bedt om en mere tydelig redegørelse, så vi kan få en debat om spørgsmålet, siger Søren With.

En omprioritering vil primært få konsekvenser for flygtningebørn i tre af de kommunale dagtilbud, nemlig Raketten i Nykøbing, Bevægelseshaven i Hørve og dagplejen. Der vil være tale om en besparelse på mellem 300.000 og 600.000 kroner. I 2018 var der 80 flygtningebørn, som modtog midler fra puljen. Det samlede antal flygtningebørn i kommunale og private dagtilbud i Odsherred Kommune er faldende, men det forventes alligevel, at der i 2019 vil være 25 procent børn med enten flygtninge- eller indvandrerbaggrund i dagtilbuddene i Odsherred Kommune. Besluttes det at inddrage alle 600.000 kroner til omprioriteringsbidrag, vil det betyde, at dagtilbuddene ikke længere tilføres ekstra økonomiske ressourcer til at kunne varetage den ekstra indsats målrettet flygtningebørn.

- Konsekvensen kan selvfølgelig være, at børn med flygtningestatus vil være dårligere stillet ved skolestart, hvilket kan skubbe behovet for ekstra ressourcer ind i modtageklasserne. Men der er ingen grund til at fastholde et højt serviceniveau, hvis der er halvt så mange flygtningebørn i kommunen. Det skal vi have svar på, inden vi i udvalget kan tage stilling til, om vi skal indstille eller tilpasse indsatsen for flygtningebørnene, siger Søren With.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk