18. februar 2020
Hele projektet om fælles rensningsanlæg løber op i 350 millioner kroner. Foto: Odsherred Kommune
Hele projektet om fælles rensningsanlæg løber op i 350 millioner kroner. Foto: Odsherred Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fælles spildevandsløsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fælles spildevandsløsning
Odsherred - 18. januar 2020 kl. 14:45
Af Jesper Danscher
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fårevejle: Miljø- og klimaudvalget i Odsherred Kommune inviterer alle interesserede til borgermøde om planerne om en fælles spildevandsløsning mellem Holbæk og Odsherred Kommuner lørdag den 1. februar klokken 10-12 på Fårevejle Skole.

Projektets ambition er at skabe en væsentlig reduktion i udledningen af næringsstoffer til Isefjorden fra Holbæk og Odsherred Kommuner, men samtidig sikre, at der ikke sker større belastning af vandmiljøet i Nekselø Bugt.

Dernæst er det vigtigt, at spildevandsløsningen heller ikke giver en negativ påvirkning af badevandskvaliteten.

En kommende spildevandsløsning vil i første omgang blive en kæmpegevinst for vandmiljøet både i Isefjorden, som ikke mere skal have tilført kvælstof fra spildevand, og for Nekselø Bugt, som takket være etablering af nye vådområder på Lammefjorden ikke får tilført yderligere kvælstofudledning.

Men det er også en stor gevinst for borgerne, der får en fremtidssikret spildevandsløsning i fællesskab, og for kommunerne Holbæk og Odsherred, som har truffet principbeslutning om den fremtidige håndtering af spildevand.

Miljø- og klimaudvalget inviterer alle interesserede borgere til at komme og høre mere om planerne for moderniseringen og udbygningen af Fårevejle Renseanlæg, som skal modtage spildevandet fra Holbæk Kommune om seks til ti år, når planerne er realiseret.

Det er samtidig miljø- og klimaudvalgets invitation til borgerne at deltage i en kommende proces med idéer og spørgsmål, der kan vise de gode veje gennem projektet og herigennem finde de bedste løsninger til at gøre en indsats for vandmiljøet.

Paw Petersen (DF) og Vagn Ytte Larsen (S) deltager i den politiske styregruppe for det fælles spildevandsprojekt sammen med to medlemmer fra Holbæk Byråd:

Forsyningsselskabernes beregninger viser, at udgifterne til et fælles renseanlæg vil være cirka 350 mio. kr.

De medregnede udgifter omfatter etablering af nye spildevandsledninger fra Holbæk, Svinninge og Gis­linge, nedlæggelse af de tre eksisterende renseanlæg i Holbæk Kommune samt udvidelse og modernisering af Fårevejle Renseanlæg. Udgifterne hertil skal afholdes af forsyningsselskaberne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk