14. november 2018
For to år siden var der store planer om, at lave dæk om til olie i Egebjerg. Tilsyneladende er det dog kun dækkene, der er klar. Foto: Jesper Danscher
For to år siden var der store planer om, at lave dæk om til olie i Egebjerg. Tilsyneladende er det dog kun dækkene, der er klar. Foto: Jesper Danscher
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får kommunal hjælp trods grov misligholdelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får kommunal hjælp trods grov misligholdelse
Opdateret 20. august 2018 kl. 16:15
Odsherred - 20. august 2018 kl. 13:50
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da firmaet Syntes i 2016 købte den konkursramte Egebjerg Internationals fabrik på Egeberg Hovedgade 27, var det med store drømme om at nedbryde brugte bildæk til en gas, der kan kondenseres til olie, og spildproduktionen skulle bruges til varmeproduktion i Egebjerg.

Et ambitiøst projekt, der trak samarbejdspartnere fra hele landet, stor opbakning fra Odsherred Kommune og 2,9 mio. støttekroner fra Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen.

Men siden er noget gået helt galt. Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra firmaets ejer, men nogen produktion er der stadig ikke kommet i gang i Egebjerg.

Efter snart to års undersøgelser, skriver Erhvervsstyrelsen i en afgørelse til fire af de virksomheder, der var med på planerne, at:

»Som følge af undersøgelsen, der ligger til grund for nærværende skrivelse er det styrelsens vurdering, at der er tale om grov misligholdelse af tilsagnsvilkårene. På baggrund af dette er det Erhvervsstyrelsens beslutning, at projektet lukkes pr. 1.december 2016, samme dato som projektet blev stillet i bero.«

Nordvestnyt har fået aktindsigt i fire af de afgørelsesbreve, som Erhvervsstyrelsen har sendt til firmaer, der var indblandet i projektet, og heraf fremgår det, at Syntes mangler at overføre tilskud på 264.955 kr. til sine samarbejdspartnere.

Til trods for, at Erhvervsstyrelsen har stoppet sin støtte, og at de kalder håndteringen af støttekronerne for »grov misligholdelse,« så fortsætter Odsherred Kommunes erhvervskonsulenter med at bistå virksomheden T2O, der har samme produkt, ejer og lokaler som firmaet Syntes, og det giver god mening, mener Odsherred Kommunes borgmester, Thomas Adelskov (S):

»Enhver virksomhed, der søger om myndighedsbehandling af byggesager og miljøsager eller på anden måde efterspørger bistand og vejledning fra kommunen behandles naturligvis ordentligt og professionelt af kommunens medarbejdere,« siger han til Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk