21. november 2018
Fra august 2019 afløser FGU blandt andet produktionsskolerne. Foto: Peter Andersen
Fra august 2019 afløser FGU blandt andet produktionsskolerne. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FGU søger leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FGU søger leder
Odsherred - 23. oktober 2018 kl. 06:31
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De tre nordvestsjællandske kommuner er gået sammen om at drive en FGU - Forberedende Grunduddannelse - fra august 2019. En skoleform, som afløser produktionsskolerne, men som også får elementer fra VUC og erhvervsskolerne. Og derfor skal der overføres personale fra disse uddannelsesinstitutioner til den nye FGU.

Bestyrelsen har valgt Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S), som formand. Og bestyrelsens første opgave bliver at finde en leder for en uddannelsesinstitution, som får et betydeligt antal medarbejdere samt afdelinger i Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommuner.

- Vi håber, at vi kan ansætte en leder til den 1. januar 2019. Vi har hyret Mercuri Urval til at stå for processen, og de er i gang med at lave interessent-interviews til stillingsopslaget, siger Thomas Adelskov.

Sideløbende hermed skal selv fusionsprocessen, der involverer medarbejdere fra flere skoler, på skinner.

- Og så er der alt det, som handler om økonomi. Aktiver og passiver skal opgøres og skal med over i den nye institution. Det kommer, sammen med virksomhedsoverdragelsen, til at fylde meget i foråret, siger Thomas Adelskov, som ikke tør sige, hvor stort et budget den nye skole får.

- Men vi har rigtig godt samarbejde mellem de tre kommuner, og det afspejler sig også i hele tilgangen til denne proces, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk