13. november 2018
Sygefraværet faldt i 2017 hos ansatte i kommunen. Foto: Margrethe Groth
Sygefraværet faldt i 2017 hos ansatte i kommunen. Foto: Margrethe Groth
Foto: Foto: Margrethe Groth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et lille fald i sygedage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et lille fald i sygedage
Odsherred - 23. juni 2018 kl. 18:38
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sygefraværet blandt de 2374 ansatte i Odsherred Kommune faldt i 2017 med 321 dage, hvilket svarer til 0,5 procent. Det fremgår af en arbejdsmiljø- og personaleredegørelse, som byrådet behandler på mandag.

Sygefraværet var 5,74 procent i 2017. Der er stor forskel på, hvor stort sygefraværet var blandt medarbejderne. Hjemmeplejen havde 19 sygedage i gennemsnit i 2017, mens Odsherred Musikskole lå på to sygedage per medarbejder. Ansatte i Kultur og Borger havde i gennemsnit fire sygedage flere end i 2016. Omvendt havde medarbejderne i Job og Ydelser i gennemsnit 3,4 færre sygedage i 2017 i forhold til året før. Odsherred Kommune har haft et større projekt, der skulle nedbringe sygefraværet. På 13 arbejdspladser, som deltog i projektet, faldt sygefraværet med 15,6 procent over to år. Og redegørelsen peger på, at der fortsat er behov for en aktiv indsats med at nedbringe sygefraværet. Og borgmester Thomas Adelskov (S) er enig.

- Sygefraværet er faldet over de seneste par år, men ikke i det omfang, vi gerne havde set. Der er rigtig mange penge og meget service, man kan få gavn af, hvis vi kan få nedbragt sygefraværet endnu mere. Det ville også give mulighed for at omprioritere nogle af penge, vi i dag bruger på sygedagpenge og vikarer, til gode indsatser for borgerne, siger han.

Kommunen fyrede i 2017 40 medarbejdere på grund af længerevarende eller hyppigt sygefravær.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk