2. december 2020
Skulpturen »Deep Space Babylon« er Karen Kitani Harsbos moderne fortolkning af babylons-myten - en skrøbelig miniature-by i fineste, hvide porcelæns-ler, udført på 3D-printer. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Skulpturen »Deep Space Babylon« er Karen Kitani Harsbos moderne fortolkning af babylons-myten - en skrøbelig miniature-by i fineste, hvide porcelæns-ler, udført på 3D-printer. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et billede på tiden: En skrøbelig by i 3D-printet porcelæn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et billede på tiden: En skrøbelig by i 3D-printet porcelæn
Opdateret 29. september 2020 kl. 22:49
Odsherred - 29. september 2020 kl. 20:14
Af Stefan Andreasen

I Bibelen og op gennem historien er Babylon brugt som metafor for menneskeligt forfald, og babelstårnet, en 100 meter høj trappepyramide, blev symbol på hovmodet.

I Huset i Asnæs kan man for tiden på udstillingen »Parallele spor« se Karen Kitani Harsbos moderne bud på en Babylon-fortolkning i skulpturen »Deep Space Babylon«.

En skrøbelig miniature-by, udført i fineste, hvide porcelæns-ler, nærmest sammen-strikket, på en 3D-printer ud fra hendes tegninger.

Værkets mange dele er holdt sammen med stænger og elastikker i en fin, vakkelvorn balance-akt.

Porcelænet udtrykker en forfinet skrøbelighed.

Som om, den mindste rystelse vil kunne få bygningsværket til at styrte i grus.

Samtidig er der noget futuristisk i form­sproget, der leder tankerne i retning af menneskets søgen efter opholdsmuligheder og kolonisering på andre planeter, når Jorden bliver er for giftig.

Karen Kitani Harsbo udstiller sammen med de tre abstrakte malere Marina Pagh, Linda Lildholdt og Marianne Thygesen.

Sidstnævnte udfolder sig frit og legesygt fabulerende på én af Husets lange vægge med collage-serien »Vaser«, udført som maleri på bølgepap, hvor hun fortolker den daglige brugs-genstand vasen - som en rumlig container for frodighed og boblende livskraft i former og farver.

Marina Pagh arbejder med geometriske former, systemer, strukturer og overfladers stoflighed i sine malerier.

På udstillingen viser hun blandt andet det fem meter lange og to meter høje mega-maleri »Absolute Time« - en triptykon hvor samlingerne er akser, som de abstrakte figurer kan forskydes omkring.

Linda Lildholdt arbejder i sine malerier, blandt andet »Duale forbindelser«, med kontrasten mellem lyset og mørket, det åbne og det lukkede, harmoni og disharmoni, i former og farver.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk