

Se billedserie
Adeler-navnet er tæt knyttet til Dragsholm Slots historie, fra Cort Adeler, der var dansk-norsk søofficer og ikke mindst hans efterkommer Frederik Christian Adeler, der genopbyggede slottet i 1697, hvor slottet blev genskabt som et unikt barokslot, og i 1785 blev slottet omdøbt til Adelersborg indtil lensbaron Georg Frederik Otto Zypten-Adeler i 1868 genoptog brugen af navnet Dragsholm Slot
I Norge hyldes Adeler navnet fortsat, ikke mindst i Cort Adeler Selskabet, hvis præsident fredag var på slottet for at overrække slotsejer, Mads Bøttger, selskabets æresplaket, hvilket blandt andet foregik i slotskirken, foran maleriet af Cort Adeler.
Igennem de senere år har præsidenten for selskabet, Rune Engen-Glug boet flere gange på slottet, og i det hele tget har han og Adeler Selskabet fulgt med i slottets udvikling.
Og de kan lide hvad de har set. I hvert fald Cort Adeler Selskabets ledelse besluttet at tildele slottet et hædersbevis i form af en æresplakat, der skal ophænges på slottet.
Cort Adeler Selskabets præsident havde taget turen fra Brevik i Norge til Dragsholm Slot, og det var en stolt slotsejer, der kunne tage imod det hædrende bevis, som endnu engang minder om slottets historiske betydning.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her