20. august 2019
Børnene er som regel hurtige til at lære, at sejle kajak. Der er da også en overvægt af børn blandt deltagerne.
gallery icon

Se billedserie

Børnene er som regel hurtige til at lære, at sejle kajak. Der er da også en overvægt af børn blandt deltagerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En vanedannende sejlsport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En vanedannende sejlsport
Odsherred - 17. juli 2019 kl. 17:36
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er lidt gråt og småregnende denne tirsdag formiddag på stranden ved Skansehage ved Rørvig. Alligevel er alle 14 tilmeldte deltagere mødt op, for at komme med instruktørerne fra Kajak Oasen i Grevinge en tur med ud på vandet i en af de farvestrålende kajakker, som ligger på stranden og venter.

- De fleste af deltagerne i dag, har aldrig siddet i en kajak før, men det er blevet ekstremt populært, siger Susanne Østergaard, som sammen med Jesper Larsen driver Kajak Oasen. Til hverdag underviser de på Fårevejle Fri- og Efterskole, men har kajak-turene som en bibeskæftigelse. I ferierne er der fuld fart på.

- Folk vil gerne ud og prøve en kajak, og når det så er sket, er der rigtig mange, som gerne vil lære mere - og måske ender med, at købe en kajak. Det er en stærkt vanedannende sportsgren, siger Susanne Østergaard.

På dagens tur skal der sejles i to timer. Deltagerne får et lynkursus fra strandbredden, inden de forsigtigt sætter sig ud i kajakkerne, som på ingen måde behøver ligge stille imens. To drenge springer rutineret op i hver deres kajak.

- Det føles fedt, siger den ene af dem.

Michael fra Kokkedal og Martin fra Skovshoved er ellers begge nybegyndere.

- Børnene er som regel de hurtigste til at lære. Vi går rigtig meget op i sikkerhed, og det er ikke farligt, at sejle kajak. Bare folk husker at gøre, det de skal. Det er først farligt, når folk ikke ved noget, og tror de kan alt, og forsøger at sejle tværs over fjorden eller andet dumt, siger Susanne Østergaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk