20. oktober 2021
Thomas Adelskov kan med overvejende sandsynlighed fejre endnu en valgperiode som borgmester, når valgaftenen er overstået. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Adelskov kan med overvejende sandsynlighed fejre endnu en valgperiode som borgmester, når valgaftenen er overstået. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En eksplosion og et forhadt biogasanlæg giver ridser i den ellers sikre borgmesterlak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En eksplosion og et forhadt biogasanlæg giver ridser i den ellers sikre borgmesterlak
Odsherred - 13. oktober 2021 kl. 12:20
Af Martin Hoffmann Kønig

En eksplosionsagtig brand på en fabrik i Egebjerg og et biogas-spøgelse kan skubbe til et ellers forudsigeligt kommunalvalg i Odsherred.

arrow Læs også: Årsagen til eksplosionsbrand på fabrik er fundet

Borgmester, Thomas Adelskov (S), har ellers efter at Leif Egholm, skiftede fra først Odsherred Listen til Nyt Odsherred og to måneder senere til S, absolut flertal i byrådet, men han har et så stærkt politisk judgement, at han ikke bruger flertallet, og nogle mener, at han egentlig helst var fri for at at have de magiske 13 mandater bag sig. At bruge sin absolutte magt risikerer nemlig at koste »en sur smag i munden« på vælgerne, og for mange S-byrådsmedlemmer med en mening, kan koste stridigheder.

Adelskov har en sikker hånd om den politiske magt, nogle hævder, at det sker via »management by fear,« og èn ting er sikker, der er ikke mange i S-gruppen, der lufter uenigheder eller selvstændige politiske budskaber. Den politiske pris er for stor, og flere nævner, at de har oplevet borgmesteren særdeles skarp i mælet, nogle siger vred, hvis man udfordrer hans syn på tingene.

Tydelig dialog med borgerne, strategiske beslutninger gennem budgettet, et erhvervsliv, der kan mærke kommunens oprigtige ønske om samarbejde og en ambitiøs klimaplan, var tidligere nogle af borgmesterens politiske temaer, men resultaterne er knap så synlige som løfterne, og i den seneste DI måling af kommunens erhvervsvenlighed, dumper Odsherred fælt - igen.

Og nu er der kommet to ganske store "sten i borgmesterskoene." Hvis ikke det var fordi sagens virkelighed er alt for alvorlig til spøg, så ville nogle måske sige, at der fredag den 8.oktober sprang lidt af en "bombe" i valgkampen.

Virksomheden Waste Plastic Upcylings fabrik, på Egebjerg Hovedgade 27, blev, for anden gang på lidt over et år, ramt af først en eksplosion og derefter en voldsom brand.

Det, som mange i Egebjerg frygtede blev virkelighed, og eneste lykkelige omstændighed var, at ingen personer kom til skade.

I flere år har en stor del af lokalbefolkningen i Egebjerg kritiseret fabrikkens bynære beliggenhed, men kommunens ledelse har alle dage haft WPU som kæledægge.

Under en måned efter at den første eksplosion ramte fabrikken i august 2020, udtalte kommunaldirektøren, at: "Vi bakker op om alle greentech-virksomheder i Odsherred," og han kaldte WPU for en fremadstormende virksomhed med store udviklingsplaner i Odsherred.

Thomas Adelskov bakkede op, og sagde blandt andet, at WPU er en af den slags virksomheder, som kommunen ønsker at tiltrække og understøtte.

Byrådet tav, med undtagelse af dem, der bakkede roserne op, men ikke længere. I fredags skete det, der ikke måtte ske. Endnu en eksplosion og brand ramte, og de tidligere roser er afløst af angst, frustration og kritik. Flere partier var hurtigt ude og kræve fabrikken stoppet, og planerne om udvidelse i Faarevejle skrinlagt.

Borgmesteren forsøgte at lægge låg på, ved at sige, at kommunen ikke kan bestemme, hvilken virksomhed, der ligger på matriklen, når bare de overholder reglerne - og det gør de i Egebjerg.

Melodien får dog ikke mange byrådspolitikere til at synge med. De er trætte af, at Odsherred skal være eksperimentarium for potentielt livsfarlige virksomheders produktion skråt over for en lokal folkeskole.

Bemærket blev det også, at borgmesteren holdt sig væk fra borgermødet om sagen, og man skal være politisk tonedøv, hvis man ikke aner, at det er en sag, der vil kunne bæres ved til helt ind i stemmeboksen.

En politisk stinker

En fem år gammel sag lurer. Det er lokalplanen, der giver mulighed for at opføre et biogasanlæg mellem Vig og Hønsinge. Vedtaget af et enigt byråd, men nu har partierne en kamp for at undslå sig ansvaret for beslutningen. R siger nej, DF siger nej, og Liberal Alliances enlige byrådskandidat har været ude og love, at bliver han og Nye Borgerlige valgt ind, så vil de pege på Venstres Hanne Pigonska som ny borgmester, og så kommer der ikke noget biogasanlæg.

Ikke helt tro mod virkeligheden, for Venstre slår fast, at de står ved deres ja til lokalplanen, men man skal ikke tale med mange politikere for at vide, at de alle håber, at firmaet bag biogasanlægget får "kolde fødder."

En sag, der gør det svært for Thomas Adelskov, der hurtigt minder sine kolleger om, at byrådet har bundet både kommunens økonomi og troværdighed op på deres biogas-ja.

Formelt helt korrekt, men i valgkampens hede, gør det sig knap så godt, og der er nu åbnet flere potentielle flanker, som de andre partier uden tvivl vil vide at prikke i.

Borgmesterkabalen

Julie Jacobsen (DF), Hanne Pigonska (V) og Karina Vincentz (Nyt Odsherred) peger alle på dem selv, men på »gangene« er flere enige om, at den radikale viceborgmester, Thomas Nicolaisen, har gjort det bedst og er gjort af et stof, der kunne samle byrådet med ham som borgmester.

Men, det ville betyde at han skulle frigøre sig fra borgmesteren og S, og det tyder ikke meget på, og selvom der er flere, der siger, at »12 år med Thomas er nok,« så erkender alle også, at kandidaten, der kan slå Thomas Adelskov, ikke er at finde i det lokalpolitiske landskab, »ingen når ham til sokkerholderne.« Adelskov har måske nok snert af »bykonge,« men han er også politisk snu og for populær til at kunne væltes.

Tilsyneladende er mistroen mellem Venstre og Nyt Odsherred, som flere spår 2-4 mandater, så stor, at de næppe vil evne at danne en slagkraftig alliance, og da DF sandsynligvis får mere end svært ved at bevare begge mandater, og der aktuelt er udsigt til at i hvert fald Nye Borgerlige kommer i byrådet, med de Konservative som »dark horse,« bliver der nok gang i den borgerlige, men næppe noget der kan true Adelskov.

Det nys vedtagne budget har opskrift som et kludetæppe, med lunser til de fleste, men de store visioner er der ikke blevet plads til og klimapolitikken anes kun i glimt, og blandt flere byrådspolitikere er der en efterspørgsel efter et større politisk råderum, gerne på bekostning af en stærk kommunal administration, og så er der Enhedslisten, der som eneste parti indtil videre har brilleret ved at være ganske usynlig i valgkampen, men måske de har en stærk slutspurt i ærmet.

arrow Forening kræver stop for fabrik i Egebjerg
19. oktober 2021 kl. 08:24 Opdateret: kl. 10:30
arrow Udlejer anholdt efter drama på brændt fabrik
19. oktober 2021 kl. 06:05 Opdateret: kl. 15:22
arrow Efter eksplosionsbrand på fabrik: Kvitterer med to straks-påbud
16. oktober 2021 kl. 10:28 Opdateret: kl. 18:48
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk