20. august 2018
Frode Krarup, overlæge på SNS og den nye sikringsanstalt.
gallery icon

Se billedserie

Frode Krarup, overlæge på SNS og den nye sikringsanstalt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En anstalt til de sindssyge forbrydere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En anstalt til de sindssyge forbrydere
Odsherred - 20. juli 2018 kl. 18:19
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- De er patienter!
Sådan lød det igen og igen, når overlæge Frode Krarup i 1918 skulle forklare den nysgerrige offentlighed, hvem den nye statslige sikringsanstalten skulle rumme.

For 100 år siden ankom de første patienter til sikringsanstalten. De skete to et halvt år efter, at Sindssygehospitalet i Nykøbing (SNS) var oprettet.

Patienterne var syge, men samfundet skulle også beskyttes imod dem. Sikringsanstalten, der blev omtalt som et »kriminal-asyl«, var dog mere fængsel end hospital. Patienterne blev inddelt i to grupper: De farlige og de særdeles farlige.

Fængselsvæsenet vurderede for 100 år siden, at 10 procent af samtlige fanger var psykisk abnorme. Men de blev alligevel spærret inde i fængsler, og først i 1918 var der et egnet sted til forbrydere, der var dømt til forvaring. Det var dog ikke helt billigt at drive sikringsanstalten. Prisen pr. patient var dobbelt så høj som den almindelige på SNS.

Sikringsanstalten bestod i 1918 af to bygninger: Det mindste, Bakkehuset, var for de farligste af de farlige. Her var sovestuer med indtil otte senge samt nogle fællesstuer. Sengene var fastgjort til gulvet. To vagter skulle hele tiden overvåge sovestuen. Patienterne måtte aldrig være alene. Gården, hvor patienterne kan trække frisk luft, er omkranset af en fem meter høj mur.

Bakkegården er til de lidt bedre fungerende patienter. Her er kopper og tallerkner fremstillet af pap.

- Skulle man få en sådan tallerken i hovedet, slår den ikke så hårdt, fortalte overplejer Larsen til en af lokalaviserne.

Den første patient var Julius Petersen, som kom fra sindssygehospitalet i Vordingborg, hvor han havde været indlagt i 14 år. Han var psykisk abnorm og havde begået en lang række tyverier, bedragerier og overfald.

I de følgende måneder blev anstalten langsomt fyldt op med en lang række »prominente« mordere, blandt andre den russiske rovmorder Bulloti.

Behandlingen af patienterne på Sikringsanstalten var sekundær i forhold til beskyttelsen. Og derfor var behandlingen ofte meget mangelfuld og bestod i begyndelsen mest af isolation, sengepleje, arbejdsterapi og pacificerende medicin. Senere kom så chokbehandlinger, »det hvide snit« og kastration.

Igennem alle årene dukkede der jævnligt kritik op af behandlingen, både fra patienterne selv, pårørende og offentligheden. Patienterne havde kun få rettigheder, og den autoritære Frode Krarup vidste selv bedst, hvad der skulle til. Han og SNS tabte dog adskillige sager om brug af ulovlig tvang. Og dette mønster fortsatte langt op i 1900-tallet.

Sikringen var umoderne og fik ny bygning med Enggården, som blev indviet i 1981. I 2015 flyttede Sikringen så til Slagelse Kommune. I anledningen af 100-året holder Bakkegården, som i dag er en lukket institution, åbent hus den 3. og 5. august kl. 13-15.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk