17. juni 2021
Gulvvarmestyringen hos Lars Bloch brændte af, da Cerius ved en fejl den 5. februar udsendte forhøjet spænding. Han mener ikke, at han har fået fuld økonomisk kompensation. Foto: Torben Andersen
Gulvvarmestyringen hos Lars Bloch brændte af, da Cerius ved en fejl den 5. februar udsendte forhøjet spænding. Han mener ikke, at han har fået fuld økonomisk kompensation. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: El-nedbrud blev dyrt for sagesløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

El-nedbrud blev dyrt for sagesløse
Odsherred - 06. juni 2021 kl. 08:45
Af Torben Andersen

19.815 kroner. Så mange penge har et el-nedbrud kostet Lars Bloch.

Fredag den 5. februar 2021 kl. 20.21 blev 16 husstande i Ordrup ramt af et el-nedbrud, heriblandt hos entreprenør Lars Bloch på Møllebakken.

- Strømmen kom tilbage, men efter cirka et minut lød der et knald i hele huset. Man havde sendt forhøjet spænding ud, 400 volt. Og det resulterede i, at mit køle-fryseskab og min induktionsplade gik. Mit backup-system til min alarm gik også, det samme gjaldt opladeren til min datters computer. Hele min gulvvarmestyring fra kælderen brændte af, fortæller Lars Bloch.

Efter at have kontaktet sit forsikringsselskab købte Lars Bloch et nyt køle-fryseskab og en ny induktionsplade.

- Det kostede 10.000 kr., og der var ikke tale om dyre hvidevarer, men jeg kunne jo ikke klare mig uden dem, siger han.

Lars Bloch lagde selv pengene ud. Hans eget forsikringsselskab var klar til at betale 20 procent, mens de resterende skulle hentes hos Cerius, som var ansvarlig for nedbruddet den 5. februar.

Han og naboerne hørte ikke noget fra Cerius. Efter en del telefonsamtaler kom der dog den 12. februar et brev fra selskabet, en uge efter nedbruddet. Her påtog selskabet sig ansvaret, men kom hverken med en undskyldning endsige en beklagelse. Lars Bloch regnede herefter med, at Cerius' forsikringsselskab ville betale de manglende 8.000 kr. Men dette forsikringsselskab opgjorde det ødelagte køle-fryseskabs og induktionsplades dagsværdi - det vil sige værdien efter fradrag for alder og brug - til netop 2.000 kr. Og det beløb havde han jo fået af sit eget pensionsselskab, og derfor ville Cerius' forsikringsselskab ikke betale yderligere. Man må nemlig ikke blive »beriget« i forbindelse med erstatningen.

- Men jeg har jo ikke selv bestemt at udskifte køle-fryseskabet og induktionspladen. De fungerede fint, og jeg havde ikke noget ønske om at udskifte dem, siger Lars Bloch.

En lokal smed fik ordnet gulvvarmestyringen, hvilket kostede cirka 16.250 kr. Lars Blochs eget forsikringsselskab vil betale en del af beløbet, men knap 11.815 kr. skulle han hente hos Cerius' forsikringsselskab. Han skrev den 4. maj til Cerius og dets forsikringsselskab.

- Men kommunikationen var meget dårlig. Vi er blevet behandlet utroligt dårligt at Cerius, og det samme siger mine naboer, siger Lars Bloch.

Bundlinjen er, at han selv har betalt i alt 19.815 kr. som følge af nedbruddet den 5. februar, og det på trods af, at ansvaret er Cerius'.

- Det er voldsomt mange penge at skulle trække ud af eget budget, siger han.

Nordvestnyt har kendskab til en anden berørt husstand, som selv må betale over 10.000 kr. for at få nye kongeplader, tørretumler og emhætte efter fejlspændingen den 5. februar.

Dorte Gram, afdelingsleder i Cerius med ansvar for kundevilkår, svarer på kritikken:

- Det er en meget uheldig situation, som kunderne er bragt i, og jeg vil gerne undskylde hændelsen og forløbet. Vi prioriterer højt at give vores kunder vejledning og en fair behandling, og når vi er skyld i, at noget går i stykker, erstatter vi værdien af det ødelagte. Når der er tale om et ældre apparat, er værdien ikke den samme, som da apparatet var nyt, og vi følger her forsikringsselskabernes praksis for værdisætning. Oveni dette erstatter vi kundens selvrisiko, siger hun og fortsætter:

- Det er ikke så tit, at vi ser hændelser af denne type, og vi gør, hvad vi kan for at informere vores kunder hurtigt, når uheldet er ude, så de ved, hvad de skal gøre. I den konkrete situation lykkedes det desværre ikke for os at informere så hurtigt, som vi gerne ville, og det beklager jeg.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk