27. februar 2020
Young-Choon Park giver koncert i Mejeriet i Asnæs, hvor hun spiller klavermusik af Mozart, Beethoven og Chopin. PR-foto
Young-Choon Park giver koncert i Mejeriet i Asnæs, hvor hun spiller klavermusik af Mozart, Beethoven og Chopin. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksklusivt besøg: Kraftfuldt og lidenskabeligt piano-spil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksklusivt besøg: Kraftfuldt og lidenskabeligt piano-spil
Odsherred - 23. januar 2020 kl. 19:31
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kraftfuldt, flammende, lidenskabeligt og teknisk mesterligt - sådan lyder de begejstrede anmelder-beskrivelser af koreanske Young-Choon Parks piano-spil.

Søndag den 26. januar kl. 16 giver hun en eksklusiv koncert på Mejeriet i Odsherred Musikskole i Asnæs.

Young-Choon Park begyndte at spille klaver, da hun var fire år, og som syv-årig gav hun sin første koncert.

To år senere - som ni-årig - var hun solist med Seoul Philharmonic Orchestra.

Young-Choon Park har studeret ved musikkonservatoriet Juilliard School i New York og ved konservatoriet i München og bor nu i England, hvorfra hun flittigt rejser ud og giver koncerter over hele verden.

Anmelderne har overlæsset hende med rosende ord efter koncerterne.

Blandt andet har The Sunday Times skrevet, at hun både demonstrerer sand passion og stil og fremragende tekniske færdigheder.

Ved koncerten i Mejeriet i Asnæs skal publikum høre to klassikere indenfor klaversonater:

Mozarts klaversonate nr. 11 i A-dur, med den berømte tredje-sats »Rondo alla Turca« (»Tyrkisk March«) og Beethovens smukke, dramatiske »Sonata Quasi una Fantasia« i Cis-mol, kendt som »Måneskinssonaten«.

Derudover vil Young-Choon Park spille klaverværker af Chopin.

Musik i Asnæs står bag arrangementet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk