23. september 2020
- Jeg er en meget glad formand, siger Anders Munch fra Musik & Kultur i Odsherred. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg er en meget glad formand, siger Anders Munch fra Musik & Kultur i Odsherred. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter vild debutsæson: Jeg er en meget glad formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter vild debutsæson: Jeg er en meget glad formand
Odsherred - 02. august 2020 kl. 06:49
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foreningen Musik & Kultur i Odsherred, Mokio, greb chancen i forsommeren og begyndte at arrangere drive-in og senere sid-ned-koncerter i Højby, da folk hungrede efter musikoplevelser efter corona-nedlukningen.

arrow Læs også: Blod på tanden: Ny forening planlægger flere koncerter

Den 13.-15. august slutter Mokio sommersæsonen af med et brag med tre koncerter på tre dage - Magtens Korridorer, ItaloBrothers og Stig & Vennerne - på den nedlagte fodboldbane på Stårupvej, nu kaldet Helenehaven, i Højby. Men foreningen er allerede godt i gang med at planlægge indendørs-koncerter og næste års udendørs-sæson i Helenehaven.

- Vi har allerede nu planer om to vinter-koncerter indendørs. Den ene har sagt ja - Anders Blichfeldt - til en indendørskoncert. Vi har endnu ikke fundet det rette lokale. Og vi er ved at lægge planer for sommeren 2021, siger Anders Munch, formand for Mokio.

- Vi arbejder på et koncept med dobbeltkoncerter, så vi holder ialt seks koncerter fordelt over sommeren 2021, med to store, danske navne på til hver koncert. Vi har nogle store navne i kikkerten, men vi vil ikke gå offentligt ud med noget, før vi har holdt evalueringsmøde i bestyrelsen. Vi mangler lige nogle økonomiske tal i forhold til, hvilke orkestre vi skal vælge til næste år, siger formanden.

Foreningen holder evalueringsmøde midt i august efter de tre afsluttende koncerter.

- Vi var de første med drive-in-koncerter, hvor vi startede ud med orkestre, som jeg har tæt kontakt til i branchen, og som spillede for næsten ingenting - på døren. Det skabte grundlaget, så vi var klar til mere, da der blev åbnet for et større set-up med siddende udendørs-koncerter for 500 mennesker. Og nu kan vi slutte af med helt vilde navne og sige tak for i sommer, lyder det fra Anders Munch.

- Takket være publikum, musikerne, sponsorerne og ikke mindst de fantastiske frivillige, som har gjort det helt store sammen, lykkedes det os at bringe musikken ud til folk i en corona-tid.

- Selvom vejret indimellem har været regn og rusk, til Zididada-koncerten måtte vi op på scenen og tørre vand op med håndklæder, så har alle holdt ud, og vi har ikke aflyst én eneste gang. Jeg er en meget glad formand, siger Anders Munch, der også er initiativtager til Mokio.

- Vi håber selvfølgelig, at vi har lagt coronaen bag os til næste sommer. Men omvendt er vi også bevidste om, at der kan komme nye former for restriktioner, som vi endnu ikke har set. Derfor vil vi heller ikke skrive kontrakter med musikerne, før vi kommer tættere på, siger formanden.

arrow Stort dance-navn til koncert for unge - men de må ikke danse
29. juli 2020 kl. 06:42 Opdateret: kl. 12:32
arrow Kom til koncert til halv pris: Sommer-hjælp til Helene Haven
09. juli 2020 kl. 14:47 Opdateret: kl. 19:36
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk