20. oktober 2019
Dragsholm Svømmeklub tager ikke længere imod kontanter. Det sker for at minimere risikoen for tyverier og røveri, som det var tilfældet i sommer, oplyser bestyrelsesformand Betina Larsen. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Dragsholm Svømmeklub tager ikke længere imod kontanter. Det sker for at minimere risikoen for tyverier og røveri, som det var tilfældet i sommer, oplyser bestyrelsesformand Betina Larsen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter røveri: Slut med kontanter i svømmehallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter røveri: Slut med kontanter i svømmehallen
Odsherred - 09. oktober 2019 kl. 16:26
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Asnæs: Ingen kontanter her! I svømmehallen i Asnæs har svømmeklubben besluttet at det nu er helt slut med kontantbetaling, når man tilmelder sig hold. Bestyrelsen meddeler, at beslutningen trådte i kraft i lørdags og at årsagen er et beskyttelseshensyn til trænere og livreddere.

»Dette gøres af hensyn til beskyttelse af vores trænere og livreddere, som tager imod den kontante betaling og også for at - forhåbentlig - fremadrettet undgå at nogen finder det spændende at lave indbrud eller røveri hos os«, lyder meddelelsen på svømmeklubbens hjemmeside.

- Vi havde en episode i sommer, hvor en livredder var udsat for røveri. Han blev skubbet, da nogen forsøgte at komme i vores pengeskab i klublokalet. Det var selvfølgelig traumatisk, og det vil vi ikke udsætte nogen for. At vi ikke længere vil tage imod kontanter handler meget om tryghed og sikkerhed, uddyber bestyrelsesformand Betina Jensen oi en artikel Nordvestnyt bringer i dagens avis.

Den seneste måned har det været muligt at betale med mobilepay, og det har været en stor succes.

- Folk har taget virkelig godt i mod det, og vi kan tydeligt se det på antallet af kontantbetalinger. Og på det seneste møde i bestyrelsen i sidste uge, besluttede vi så, at gå helt over til konantløs betaling, siger bestyrelsesformanden, som samtidig understreger at man arbejder på at finde en løsning til dem, der ikke har mulighed for at installere mobilepay på deres telefoner.

- Vi ved godt, at det netop på de hold, hvor mange ældre betaler fra gang til gang, kan være en udfordring. Men vi håber, at de har forståelse for, at det sker af hensyn til sikkerheden, siger Betina Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk