29. juli 2021
Drop-in dåb i  Rørvig Kirke blev en succes, som vil blive gentaget. I alt fandt ni personer i alderen 1 - 81 år vej til døbefonden i Rørvig. Foto: Lone Cederquist
gallery icon

Se billedserie

Drop-in dåb i Rørvig Kirke blev en succes, som vil blive gentaget. I alt fandt ni personer i alderen 1 - 81 år vej til døbefonden i Rørvig. Foto: Lone Cederquist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drop-in tilbud gav ni på stribe ved døbefonden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drop-in tilbud gav ni på stribe ved døbefonden
Odsherred - 21. juli 2021 kl. 21:04
Af Marianne Nielsen

Ni dåbskandidater droppede ind i den smukke gule kirke ude i skoven i Rørvig på en meget varm sommereftermiddag.

Mellem klokken 16 og 19 på en ellers ganske almindelig onsdag i juli samlede tre præster i Odsherred sig i sidste uge i Rørvigs gule kirke - klar til at døbe folk, der kom direkte ind fra gaden.

Anders Tangaa Jensen, sognepræst i Grevinge, Mette Kvistbo Bjerrum, sognepræst i Vig og provst Karin Bundgaard Nielsen var i fuldt - og uldent - ornat, bordet i våbenhuset var dækket med sødt, bobler og læskende drikke til dem, der nu måtte dukke op. Og én efter én dukkede der mennesker op, som ønskede at blive døbt, oplyser provsten.

- Nogle kom med mor og far i hånden, andre kom alene og andre igen med en hel folk af gæster, der gerne ville tage del i dåbens festligholdelse. De, der blev døbt ved drop in dåben denne varme julidag, var fra 1 - 81 år, nogle var fastboende i Odsherred andre var på sommerferie i familiens sommerhus, beretter Karin Bundgaard Nielsen.

De tre præster nåede at få gode dåbssamtaler forud for dåben.

- Jeg oplevede, at folk havde tænkt over det i lang tid, og nu kom forbi, fordi muligheden bød sig, fortæller Mette Bjerrum, der er sikker på, man vil gentage succesen.

- Det er jo et storbyfænomen, som begyndte på Vesterbro tilbage i 2017, som vi har prøvet af, og som blev taget rigtig godt imod. Så det vil vi bestemt arbejde på at gentage, siger Mette Bjerrum.

De tre præster fået flere henvendelser om mulige andre datoer, da nogle var på ferie og ikke hjemme i Odsherred på dagen.

der er dog ikke sat dato eller sted af for en ny dåbsdag.

- At det blev i Rørvig skyldes helt lavpraktisk, at der her var mulighed for det, og fordi der jo er mange i sommerhusene i området. Hvor det bliver næste gang, ved vi ikke endnu, siger præsten.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk