21. maj 2019
Folkene bag »Doggystyle« søger statister til optagelser i Odsherred i juni og juli. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Folkene bag »Doggystyle« søger statister til optagelser i Odsherred i juni og juli. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Doggystyle filmer igen i Odsherred - søger statister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Doggystyle filmer igen i Odsherred - søger statister
Odsherred - 10. maj 2019 kl. 18:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks Radio er ved at gøre klar til at rulle kameraerne ud igen og begynde optagelserne til anden sæson af hit-serien »Doggystyle« på DR3, der har sit omdrejningspunkt i Odsherred og især Sjællands Odde. Denne gang rykker en del af optagelserne dog lidt længere sydpå, til Burgerhjørnet og til Asnæs Centret. Filmhold og skuespillere arbejder på en scene i perioden fra den 17. til den 21. juni på Burgerhjørnet og rytter til Asnæs Centret fra den 8. til 10. juli.

I den forbindelse søger TV-holdet folk, der vil være statister.

»Kommer du her tit og har du lyst til at være med på en professionel filmproduktion? Så er det dig vi mangler« lyder opfordringen i et brev, som Burgerhjørnets ejer, byrådsmedlem for Socialdemokratiet Søren With nu har hængende i grillbaren.

- De kontaktede os for snart 14 dage siden og igen forleden for at spørge om de måtte hænge opslaget op, fortæller Søren With, som glæder sig over at Burgerhjørnets berømmelse er nået til DR.

- Det er vi selvfølgelig glade og stolte over. Det er jo noget nyt, anderledes og sjovt, og jeg vil sige det sådan, at jeg ikke har haft problemer med at skaffe personale til de dage. Tværtimod må jeg sige nej til nogle af dem. Alle vil på arbejde de dage, fortæller Søren With (S).

Bag tv-serien står instruktør Anna Emma Haudal, der er vokset op i Odsherred og i seriens første sæson kunne man opleve den 21-årige hovedkarakter Asta, spillet af Rosemarie Mosbæk, som bliver tvunget af omstændighederne til at vende hjem til barndomsbyen på Sjællands Odde efter at være flyttet til København.

Også i den første sæson benyttede produktionsholdet sig af lokal statister til nogle af optagelserne.

Hvornår anden sæson får premiere vides ikke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk