26. august 2019
Benthe Bjørklund Andsersen som hun så ud den 16. maj i år dagen før den første indlæggelse Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Benthe Bjørklund Andsersen som hun så ud den 16. maj i år dagen før den første indlæggelse Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Døtre klager over plejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Døtre klager over plejecenter
Odsherred - 07. august 2019 kl. 08:30
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ida Bjørklund Andersen lægger ikke fingerene imellem, når hun beskriver det forløb hun, sammen med sin søster Anna Maria Bjørklund Andersen, som pårørende var igennem, i den tid deres mor, Benthe Bjørklund Andersen, nåede at bo på Bobjergcentret i Asnæs.

Natten til mandag døde deres mor. Tirsdag bragte Ekstra Bladet en stor artikel om sagen, hvor der også blev gengivet billeder af den 81-årige, sengeliggende og døende kvinde.

arrow Læs også: Kommune afviser klage over plejecenter

- Det er ikke sjovt at se sin mor hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet, men vi har gjort det i afmagt. Vi ved godt, at vi ikke får mor igen, men vi har følt os nødsaget til at råbe op, så man lytter til de pårørende til ældre med Alzheimers, siger Ida Bjørklund Andersen til dagbladet Nordvestnyt.

Formand for social og forebyggelsesudvalget, Arne Mikkelsen (SF), er bekendt med sagen og den redegørelse, som Odsherred Kommune har lavet over forløbet med den 81-årige kvinde og døtrenes klagepunkter.

- Selvfølgelig kan der være blevet begået fodfejl, men ikke noget graverende. Meldingen lyder på, at de ansatte på Bobjergcentret faktisk har gjort mere for den pågældende borger, end der normalt gøres. Jeg tror kommunen har handlet, som der med rimelighed kunne kræves, siger Arne Mikkelsen.

Har ført dagbog

Ida Bjørklund Andersens mor flyttede ind på Bobjergcentret i februar i år, efter at være blevet ramt af en blodprop i hjernen. Hun havde desuden Alzheimers og KOL.

- Mor havde det rimeligt. Hun kunne gå med rollator, og spiste og drak selv. Men det gik hurtigt ned ad bakke, fortæller Ida Bjørklund Andersen.

Hun har ført dagbog over morens ophold, og har gemt journaler, papirer, breve og de beskeder, hun har lagt til personalet.

- Vi var bange for, at vores mor skulle blive dehydreret og få lungebetændelse, eller blive kvalt i sit eget slim. Personalet afviste os som urimelige, når vi forsøgte at forklare mors behov, siger Ida Bjørklund Andersen.

En værdig død

Bobjergcentret oplyste søstrene om, at deres mor havde sagt nej til, at få væske tilført gennem sonde.

- Mors tale var helt uforståelig på det tidspunkt. Hvorfor spurgte man ikke os, spørger hun.

I juli måned blev Benthe Bjørklund Andersen for 2. gang på fem uger indlagt med lungebetændelse og alvorlig dehydrering.

- Mor skulle ikke tilbage til Bobjergcentret. I stedet kom hun på det palliative center Lynghuset i Højby. Gud være lovet. Her fik hun den mest fantastiske pleje, og fik på den måde en værdig død, siger Ida Bjørklund Andersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk