13. august 2020
Tove og Kjeld Olsen i huset på Oddenvej i Nyrup ved Nykøbing fejrer på torsdag diamantbryllup. Foto: Helene Nielsen
Tove og Kjeld Olsen i huset på Oddenvej i Nyrup ved Nykøbing fejrer på torsdag diamantbryllup. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Diamant-gom: Man skal bare give hende ret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diamant-gom: Man skal bare give hende ret
Opdateret 01. juli 2020 kl. 13:13
Odsherred - 01. juli 2020 kl. 12:17
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var flere i Årøsund ved Haderslev, som rystede lidt på hovedet af den 17-årige Tove og den 19-årige Kjeld, da de den 2. juli i 1960 blev viet på Haderslev rådhus.

- Mange var forargede over, at vi var for unge til at blive gift, men mange af dem, har været skilt og gift flere gange siden. Det har vi så ikke, siger Kjeld Olsen.

På torsdag fejrer han diamantbryllup sammen med sin fru Tove.

- Kjeld var fiskerdreng og kendte min bror, og sådan mødtes vi, siger Tove Olsen.

Hun er født i Årøsund, mens Kjeld Olsen stammer fra Nykøbing. Igennem de 60 års ægteskab har de boet i blandt andet Haderslev, Svallerup, Kelstrup ved Vig, i Vig og endelig i huset på Oddenvej i Nyrup, hvor de stadig bor.

- Vi har egentlig aldrig haft planer om at flytte tilbage til Odsherred, men Kjelds forskellige jobs har flyttet os rundt, og så endte vi her, fortæller Tove.

Parret har fået fire børn. Datteren Ely og sønnerne Tommy, Vagn og Torben. De mistede deres søn Vagn for få år siden.

- Jeg gik hjemme mens vores datter var lille, og så begyndte jeg i hjemmeplejen, hvor jeg var ansat til jeg først i 80'erne fik leddegigt og måtte stoppe, fortæller Tove Olsen.

Kjeld Olsen har blandt meget andet arbejdet som fisker, teglværksarbejder, bryggeriarbejder, chauffør og asfaltarbejder.

- Hvis jeg fortæller dig alle de job, jeg har haft, så tror du bare jeg er over 100 år, siger Kjeld Olsen.

Da ægteparret i 1978 flyttede til et fritidslandbrug i Kelstrup, blev han også landmand.

- Vi havde først ti tønder land, men endte med 25-30 tønder, som jeg skulle passe, når jeg kom hjem fra arbejde. Men det var jo en hobby, og ren afslapning, siger Kjeld Olsen og griner.

Midt i 80'erne startede Kjeld Olsen sit eget flytte- og vognmandsfirma på Fregatvej i Nykøbing. Tove Olsen passede telefonerne og kassebogen i firmaet.

- Det var dengang en mobiltelefon havde håndtag og vejede som et ondt år. Det var ikke sådan en, man lige puttede i lommen, husker Tove Olsen.

Ægteparret var i mange år fritidssejlere, og brugte ferierne i sejlbåden, som i mange år lå i Nykøbing havn.

- Senere fik vi campingvogn og autocamper, men det var sjovere med båden, fastslår Kjeld Olsen.

Diamantbrylluppet fejres med den nærmeste familie i Lumsås forsamlingshus.

- Det bliver ikke så vildt, som da vi havde sølvbryllup. Men vi har 17 børnebørn og tre oldebbørn, og de tæller allesammen, siger Tove Olsen.

På spørgsmålet om hvad opskriften er på hvad der skaber et langt og lykkeligt ægteskab, er Kjeld Olsen slet ikke i tvivl.

- Man skal bare give hende ret, siger han.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk