16. september 2019
Den gamle salt-lade er kommet på sigtekornet - skal den rives ned eller bevares? Ejeren vil gerne have den revet ned. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Den gamle salt-lade er kommet på sigtekornet - skal den rives ned eller bevares? Ejeren vil gerne have den revet ned. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dialogen er i gang: Den gamle saltlade er på sigtekornet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dialogen er i gang: Den gamle saltlade er på sigtekornet
Odsherred - 14. september 2019 kl. 07:45
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den gamle, faldefærdige salt-lade i Bystrædet i Nykøbing Sjælland, som hælder ind over nabogrunden, hvor der for tiden nedrives, graves og støbes til ny teatersal for Odsherred Teater, er ejet af Boligselskabet af 1942 Nykøbing Sjælland, og selskabet vil egentlig gerne have den revet ned, oplyser formand Henrik Larsen.

- Vi har et ønske om at få revet salt-laden ned nu. Bygningen står tom og er stivet af indvendigt med soldater (jern-støtter, red.), for at den ikke skal vælte. Murværket er ødelagt, fordi der stadig trækker salt ud, så man kan blive ved med at poste penge i den, uden at det kommer til at fungere.

- Vi har tidligere brugt den til cykelskur for vores beboere i Bystrædet. Men vi har bygget et nyt skur, så nu vil vi bare gerne have salt-laden væk, så der kan blive luft i området og måske indrettes nogle parkeringspladser, siger formanden.

- Da vi sidst ansøgte om at få den revet ned i 2005, fik vi afslag fra Nykøbing-Rørvig Kommune, men jeg er sikker på, at vi vil få et ja i løbet af få dage, hvis vi spørger nu, siger Henrik Larsen.

Han vil dog først have tilbud på, hvad en eventuel nedrivning og bortkørsel af salt-laden vil koste. Og i forbindelse med nedrivningen af den gamle Irma-lagerhal er der i den seneste tid opstået en komplikation, fordi det har vist sig, at nabohusets mellembygning, der benyttes af antik-forretningen Butik Mageløs, er bygget sammen med salt-ladens gavl, så den ikke bare kan rives ned, oplyser Henrik Larsen.

- Så nu skal vi have et møde med ejeren Dan Roland og finde ud af, hvordan vi griber det an, siger Henrik Larsen.

I det aktuelle nedrivnings- og bygge-arbejde for en ny teatersal vil det blive nødvendigt at understøbe salt-ladens kampestens-fundamenter, så bygningen ikke falder sammen, når der skal graves dybt ned til den nye teatersal. En møjsommelig og dyr proces.

- Vi har en igangværende drøftelse med Boligselskabet af 1942 og Dan Roland om, hvad der skal ske med salt-laden; derfor afventer vi, før vi går i gang med at understøbe salt-laden, siger Thomas Winther, afdelingsleder for Plan, Byg & Erhverv i Odsherred Kommune.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk