12. april 2021
Eleverne i den ældste klasser bliver stadig hjemmeundervist, men får nu muligheden for at mødes med klassekammerater og en lærer i mindre trivselsgrupper. Foto: Marianne Nielsen.
Eleverne i den ældste klasser bliver stadig hjemmeundervist, men får nu muligheden for at mødes med klassekammerater og en lærer i mindre trivselsgrupper. Foto: Marianne Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor må de ældste elever vende tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor må de ældste elever vende tilbage
Odsherred - 03. marts 2021 kl. 06:32
Af Helene Nielsen

På tre skoler i Odsherred vil man nu tage hul på at få etableret såkaldte trivselsgrupper, hvor endnu hjemsendte elever fra 5. til og med 9. klasse får mulighed for at mødes med deres lærer og en mindre gruppe klassekammerater en gang imellem.

- Vi skal naturligvis stadigvæk overholde corona-restriktionerne, så det vil være grupper med en lærer og fire elever, og det kommer til at foregå udendørs. De går måske en tur sammen, eller sidder et sted med god afstand, siger skoleleder for skolerne på Odden, i Egebjerg og Nykøbing, Sigurd Brønnum til dagbladet Nordvestnyt.

Planen for hvornår trivselsgrupperne kan gå i gang, er endnu ikke fastlagt, men der er et stort ønske om, at det bliver »hurtigst muligt«.

- Det er et større stykke logistisk arbejde. Der er lærere, som fortsat skal stå for hjemmeundervisning. Det er også mange elever, vi skal have passet sammen i grupperne, og finde ud af tidspunkter, hvor det passer.

Alene her på skolen på Grundtvigsvej har vi 250 elever, og vi kan jo ikke sætte dem alle i trivselsgrupper på det samme tidspunkt, siger skolelederen.

Han fortæller, at målet med trivselsgrupperne ikke handler om øget faglig indlæring.

- Slet ikke. Formålet med trivselsgrupperne er, at eleverne får en god sludder med kammeraterne og deres lærer. Sidder sammen og griner og pjatter som i et frikvarter. Det vil give lærerne en god fornemmelse af, hvordan eleverne har det lige nu, og hvordan de har haft det under nedlukningen, siger Sigurd Brønnum.

Han er ikke i tvivl om, at trivselsgrupperne vil være arbejdet med den logistiske planlægning værd.

- Der er elever, som har været glade for undervisning på teams. Så er der nogen, for hvem det er hip som hap. Der er også en gruppe elever, som får gnisten til skolearbejdet af, at være i fælleskabet.

Der er ingen tvivl om, at der er elever, for hvem frikvartererne er det bedste ved at gå i skole.

Uanset hvor god den virtuelle undervisning er, så kan den ikke give eleverne samværet med klassekammeraterne, glæden ved at arbejde sammen og respektere hinanden. Endelig er der også mange lærere, som har det bedst med, at mødes med deres elever i klasselokalet, siger Sigurd Brønnum.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk