14. oktober 2019
Jakob Fauerby (nr. to f.v.) skal for andet år i træk instruere Dragsholmrevyen, der spiller på Odsherred Teater. Resten af holdet er: Susanne Breuning, Bente Eskesen og Niels Bugge.
gallery icon

Se billedserie

Jakob Fauerby (nr. to f.v.) skal for andet år i træk instruere Dragsholmrevyen, der spiller på Odsherred Teater. Resten af holdet er: Susanne Breuning, Bente Eskesen og Niels Bugge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den sorte, stygge humor i Dragsholmrevyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sorte, stygge humor i Dragsholmrevyen
Odsherred - 24. april 2019 kl. 14:29
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dragsholmrevyen fik sidste sommer år en ny legekammerat, den kendte PlattForm-satiriker og skuespiller Jakob Fauerby, med som instruktør, og det fik holdet til at syde af løssluppen energi og velspillede figurer i et mix af satire, vanvid, plat komik, selvironi, bidskhed og øm underfundighed.

Til sommer er Jakob Fauerby tilbage som instruktør.

- Hvis de ikke havde givet mig lov, havde jeg stalket dem i al evighed, siger den knivskarpe samfunds-overvåger, kendt for sit røntgenblik for samfund og tendenser.

- Vi startede noget sidste år, som vi gerne vil arbejde videre med. Selvfølgelig skal man passe på med at bruge de samme greb, især på instruktionen, men nu har vi lært hinanden virkelig godt at kende og er i gang med at udvikle vores fælles humor og stil, siger Jakob Fauerby til dagbladet Nordvestnyt.

Flere lokale nyheder - få nyhedsbrevet

- Vi fandt ud af, at vi har har den samme form for humor og grundlæggende indignation. Vi kan veksle imellem den lille, store kærligheds-historie og en skarp flygtninge-banko, hvor der spilles om permanent opholdstilladelse, siger Jakob Fauerby.

- Det begyndte med, at Dragsholmrevyen bad mig skrive tekster for fem-seks år siden, og jeg tændte fra starten på deres måde at lave revy. Hele tiden sparke opad i samfundet. Sosu-medarbejderen er heltinden, og bankmanden er skurken. Man tramper ikke på dem, der ligger ned, siger instruktøren.

Den sorte, stygge humor er ikke almindelig i sommer-revyerne, men Dragsholmrevyen lider ikke af berøringsangst.

- Døde børn og krig og klima-kastrofer er normalt ikke noget, man laver revy om, men den måde vi forholder os til de alvorlige emner, de greb vi bruger, kan fremkalde den forløsende latter hos publikum, siger Jakob Fauerby.

- Der er en tendens til kun at se revyen som folkelig sommer-underholdning. Det er den også, men genren har tråde tilbage til en tid, hvor revyen spillede en vigtig rolle for den kulturelle og sociale sammenhængskraft i samfundet. Revyen gjorde en forskel, for eksempel PH-visen »Man binder os på mund og hånd« i 1940.

- Vi vil gerne vedkende os de rødder, hvor man tør sige de alvorlige tingene højt og tydeligt, og hvor humor og kvalitet følges ad.

- Jeg har kæmpe-respekt for de revyer, der talte den lille mands sag overfor magthaverne; turde sige det, der var farligt. I virkeligheden er Dragsholmrevyen en traditionel revy, forstået på den måde, at vi vedkender os den stærke, danske revy-tradition, siger Jakob Fauerby til dagbladet Nordvestnyt.

Den 3. juni rykker Dragsholmrevyen ind på Odsherred Teater og opbygger scenografi og begynder prøver inden premieren den 21. juni - en uge tidligere end normalt. Revyen spiller på teatret frem til den 3. august.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk