25. oktober 2021
Da Martin Olsens far i sin tid fik den store hal bygget, var han forudseende, for hvis den en dag ikke skulle huse minkfarm, så var det bare at flytte burene ud, og så var den klar til andre gøremål. Men intet må røres, før erstatning er udmålt. 

Foto: Martin Hoffmann Kønig
gallery icon

Se billedserie

Da Martin Olsens far i sin tid fik den store hal bygget, var han forudseende, for hvis den en dag ikke skulle huse minkfarm, så var det bare at flytte burene ud, og så var den klar til andre gøremål. Men intet må røres, før erstatning er udmålt. Foto: Martin Hoffmann Kønig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den dag soldaterne kom på minkfarmen, gik det hele i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den dag soldaterne kom på minkfarmen, gik det hele i stå
Odsherred - 25. september 2021 kl. 13:15
Af Martin Hoffmann Kønig

De kom to mand høj iført militæruniform og bankede på døren på Slettebjergly, en smukt beliggende gård i Højby, hvor familien siden 1966 har haft mink. Kalenderen havde smidt sine blade og var nået til vinter, datoen fredag den 5.november 2020.

Dagen før havde statsministeren været på landsdækkende tv og slået fast, at det ikke længere var foreneligt med hensynet til folkesundheden, at drive minkfarm. Alle mink skulle slagtes, og det skulle ske hurtigt. Fem dage havde minkavlerne, og kunne de slagte deres dyr inden for den tid, så ville det udløse en tempobonus.

Martin Olsen er 34 år, og kunne have været tredje generations minkavler, hvis ikke regeringen havde villet det anderledes. I det, der skulle vise sig at blive nogle svært kaotiske november-dage, hvor der blev arbejdet noget nær døgndrift, var han hjemme på gården, for hans far var livstruende syg, og nu skulle der handles.

Militæret kom

7.000 mink skulle aflives på fem dage, og da de to militærfolk bankede på døren for at kontroltælle dyrene, var de første mange dyr aflivet, og Martin Olsen kunne føle suget i maven.

Minkbranchen var han vokset op med, han vidste at dyrevelfærd fyldte meget i hans fars måde at holde mink på, men nu, var de forvandlet til nogle, som statsmagten mente, at de skulle pudse militæret på.

»Det var sgu lidt mærkeligt, at åbne døren for to mand i uniform, og til trods for, at der ikke var konstateret èn eneste smittet mink på Sjælland, så iklædte de sig engangsdragter og gummihandsker. De var pakket ind som om her virkelig var farligt, mens vi stod der helt almindeligt, og bare tænkte, slap dog lidt af,« siger han.

Må ikke bruges

Minkfoder står stablet i et hjørne, fodermaskiner er kørt i garage og bure i noget der minder om uendelige rækker har suget støv og spindelvæv til sig. Martin Olsen viser rundt i minkfarmens store haller, som hans far i sin tid lod opføre på den kloge måde, så de var lige til at bruge, hvis der engang ikke skulle være mink længere.

Minkene er væk, men hallerne kan ikke bruges. Eller rettere de må ikke, for alt skal stå som da minkene forlod dem, og først når myndighedernes taksationsfolk har været her for at udregne erstatning, må der igen skabes liv på gården.

Hvornår det sker, vides ikke, og for Michael Olsen føles det som stavnsbåndets genfødsel.

»Nu har vi gået i snart et år uden at der er kommet en afklaring på erstatningen. Vi kan ikke sælge ejendommen, ikke pille inventaret ud eller bruge hallerne, og det føles som om staten tvinger os til at være stavsbundne til stedet. Da dyrene skulle slås ihjel kunne det ikke gå hurtigt nok, men efterfølgende er der intet sket. Og vi får ingen information. Sådan kan man da ikke behandle folk. På mig virker det her som om man brugte corona epidemien som en undskyldning for at komme af med et helt minkerhverv. men hvorfor så ikke lave en sober udslusningsplan i stedet for at trække det ned over hovedet på folk på fem dage? Hvis min far havde levet, så havde vi startet noget nyt op, men det kan vi ikke nu, for vi er bundet på »hænder og fødder« til det passer myndighederne, at udbetale erstatningerne. Det er jo en kæmpe stressfaktor for mange familier, og hvis ikke man har lidt på kistebunden, så er man henvist til at leve på bankernes nåde. Det er ikke ok,« siger han.

Tror ikke på fremtiden

Selvom forbuddet mod minkavl udløber ved årsskiftet, så tør Martin Olsen ikke tro på en fremtid for det erhverv han er vokset op i.

»Vi gik til det allersidste og håbede på en fremtid, så vi gemte noget af det bedste avlsmateriale, men vi måtte erkende, at vi var nødt til også at aflive dem, og jeg tror ikke på en fremtid for minkavl i Danmark,« siger han.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk